Indespærret i metro
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/11/2013 - 10:08
Fly & trafik
Flere hundrede mennesker var i går morges indespærret i over en time. Dramaet udspillede sig i en togvogn i Madrids Metro.
Flere hundrede mennesker var i går morges indespærret i over en time. Dramaet udspillede sig i en togvogn i Madrids Metro.
At blive spærret inde i en elevator kan være en rigtig ubehagelig oplevelse, men at være fanget i et tog i en tunnel dybt nede under gadeniveau kan være mindst lige så ubehageligt.
Ikke mindst, hvis nogle af de indespærrede medpassagerer går i panik eller lider af en fobi.
Det var præcist, hvad der skete klokken 9:40 mandag i et af hovedstadens metro-tog, da de kørte fra Chueca-stationen mod det centrale hovedstrøg Gran Vía.
En teknisk fejl betød, at vognene, som var pakket med passagerer på vej til arbejde, var uden aircondition og lys, oplyser det spanske nyhedsbureau EFE.
Andre andre tog på Metroens Linje 5 blev berørt af svigt og måtte køre med aflysninger og forsinkelser, indtil problemet var løst.
Det lykkedes ikke Metro Madrids personale at finde fejlen, og det havarerede tog blev i stedet kørt i meget langsomt tempo, til det nåede frem til næste stop ved Gran Vía.
Hvad gjorde det hele meget værre var, at der ikke kom nogen forklaringer eller nogen form for meddelelser ud til de strandede passagerer.
Dårlig mobildækning under jorden betød desuden, at kun de færreste passagerer kunne foretage opkald.
Efter mere end en times ulidelig venten og kun 500 meter tilbagelagt lykkedes det endelig teknikere at få styr på den ”trætte” vogn, og klokken 11:25 kunne passagererne endelig komme ud i den fri luft.
En kvinde måtte have lægehjælp efter et voldsomt angstanfald, mens resten slap med skrækken og en ubehagelig oplevelse.
Uheldet med Metroen kommer på et tidspunkt hvor den spanske togtrafik er ramt af strejker og protester mod nedskæringer, forringelser og privatiseringer, samtidig med at billetpriserne er steget.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.