Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ingen EU-støtte til ulovligt byggeri

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/07/2012 - 11:14

Bolig Samfund og Politik


Du skal ikke regne med at få nogen som helst støtte fra EU, hvis du er ”kommet til” at købe et ulovligt opført hus Spanien. Det mener sa...

Du skal ikke regne med at få nogen som helst støtte fra EU, hvis du er ”kommet til” at købe et ulovligt opført hus Spanien. Det mener sammenslutningen af ejere af ulovlige boliger i Spanien, AUAN, efter at de har fået afslag på en henvendelse om EU-støtte til deres sag mod de spanske myndigheder.

 

Håbløs og inkompetent

- Mange af os har købt ejendom i Spanien i den tro, at landets EU-medlemskab gav os ekstra juridisk sikkerhed i tilfælde af, at tingene skulle gå galt. Men der tog vi fejl, siger foreningens formand, Maura Hillen.

 

- Når du endelig finder ud af, at du er faldet i hænderne på en håbløs planlovgivning, politisk korruption og andre såkaldte professionelle, der frejdigt lader hånt om enhver rimelig standard for juridisk bistand, finder du til sidst ud af, at EU er fuldstændigt inkompetent, siger hun og fortsætter:

 

Ved godt, den er gal

- EU er klar over, hvor alvorligt problemet er. Unionen har modtaget hundredvis - hvis ikke tusindvis - af klager fra borgere og har sendt observatører og produceret adskillige rapporter om problemet med ulovligt byggeri i Spanien. I Andalusien er der konstateret mindst 300.000 ulovlige byggerier, men ikke desto mindre fortsætter Europa-Kommissionen med at blokere over for alle appeller om bistand med henvisning til, at der ikke er sket misbrug af EU's lovgivning, så husejere står over for en svær kamp for at bevise, at de er blevet snydt, siger hun.

 

AUAN har også forsøgt at overbevise Kommissionen om, at de mange sager om ulovligt byggeri skader Spaniens omdømme og bremser investeringerne på ejendomsmarkedet, og er dermed en hindring for kapitalens frie bevægelighed inden for EU, men foreningens repræsentanter er blevet mødt med et klokkeklart nej fra Kommissionens side.

 

- Jeg appellerer til andre foreninger og personer med ekspertise i europæisk ret til at komme os til hjælp. Vi har brug for din hjælp til at fortsætte, og vi kan kontaktes på info@almanzora-au.org, fortæller foreningens repræsentant.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.