Ingen fly i skandalelufthavn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 22/03/2013 - 10:50
Fly & trafik
Der kommer alligevel ikke til at lande nogen fly i den skandaleramte lufthavn i Castellón, der endnu ikke har set et eneste fly, selv om luftha...
Der kommer alligevel ikke til at lande nogen fly i den skandaleramte lufthavn i Castellón, der endnu ikke har set et eneste fly, selv om lufthavnen blev indviet for to år siden.
Forhåbningerne om at en libysk investor-gruppe ville smide en stor pose penge efter stedet, ser ikke ud til at blive til noget. Tidsfristen udløber i denne weekend, og der er endnu ikke kommet en eneste euro over bordet.
Libyerne har ikke ladet høre fra sig, og de to øvrige, der havde indgivet tilbud, viste sig at værre insolvente.
Den libyske gruppe havde budt 200 millioner for byggeriet, der har kostet skatteyderne over 150 millioner. Men det var kun de 87 millioner, der ville ende i lokalregeringens lommer, eftersom resten skulle bruges til udbrygning og ombygning af landingsbanerne.
Deltids-lufthavn
Den valencianske regering er dog klar til at miste penge, bare lufthavnen får vinger at flyve på, skriver Laprovincia.es. Men nu står regionsregeringen, El Consell, altså igen tilbage uden nogen bejlere til spøgelseslufthavnen.
Ledelsen søger fortsat med lys og lygte efter en investor til at overtage bygningen, eller som vil indgå en flerårig koncessionsaftale om driften. Lokalregeringen har nemlig ikke selv råd til at stå for den fulde drift med de høje omkostninger det ville medføre.
Indtil da overvejer regeringen så at sætte lufthavnen i gang på halv tid. Det vil sige, at lufthavnen kun vil være åben, når der er fly, og ellers lukket for at spare omkostninger. Hvis det ender med at blive løsningen, ventes de første fly at lande til oktober, og der vil i så fald kun blive tale om charterfly.
Der er i sagens natur blevet skabt meget satire om skandale-lufthavnen. Teksten til forsidebilledet siger, at Valencia-regeringen omsider har fundet en meningsfuld udnyttelse af den tomme lufthavn: et sted til hjemløse katte.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.