Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ingen fyringer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/11/2012 - 11:29

Fly & trafik


Endnu et spansk flyselskab svinger med pisken over sine ansatte.

Endnu et spansk flyselskab svinger med pisken over sine ansatte.

 

Iberias datterselskab, Air Nostrum, har meddelt, at der skal skæres mellem 25 og 50 procent i lønnen til selskabets 1.800 ansatte, og at 30 af selskabets 50-passagerfly vil blive charteret til udlandet.

 

Spanrekniv i toppen

Det er ikke mere end to uger siden, at Iberia meddelte, at der skal fyres hen ved en fjerdedel af selskabets ansatte. Men også Air Nostrums ledelse får sparekniven at føle. Der skal skæres 40 procent i lønnen til topchefer og andet højtstående personale, som også skal give afkald på firmabil og andre frynsegoder.

 

Guleroden er: ingen fyringer, hvis lønnedsættelserne bliver vedtaget, lokker ledelsen.

 

Flere sæder

Det lille flyselskab er i dyb krise. Ifølge Air Nostrum er passagertallet i løbet af de seneste fire år faldet med 18 procent, mens prisen på en tønde råolie er 450 procent højere end for bare 12 måneder siden.

 

Selskabet barsler også med planer om at udskifte små fly med større. Alle 50-sæders fly vil blive byttet ud med 72-sæders fly, og i løbet af få år vil selskabet slet ikke operere med fly, der har færre end 100 sæder.

 

Fire af Air Nostrums 50-sæders fly er allerede charteret ud til Cimber Air i Danmark, Wideroe i Norge og Binter på De Kanariske Øer.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.