Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ingen konfirmation i lårkort

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/09/2014 - 11:11

Samfund og Politik


Pigens konfirmationskjole var lårkort - eller det vil sige: den nåede ikke ned over knæet. Og dén går ikke til en katolsk konfirmation i Ja...

Pigens konfirmationskjole var lårkort - eller det vil sige: den nåede ikke ned over knæet. Og dén går ikke til en katolsk konfirmation i Jaén.

 

- Men hvilken normal pige på 16 år går med nederdel til under knæet, spørger pigens far, Alfonsa Rubio, efter at præsten i sognekirken La Parroquia de Santa Águeda i Sorihuela de Guadalimar, den 7. august nægtede at konfirmere pigen.

 

Den 16-årige havde været til begravelse og skulle efter planen konfirmeres bagefter. Men præsten, Jesús Fernández Rodríguez, sagde nej.

 

- Du kan sikkert forestille dig, hvor forfærdeligt det var, siger pigens mor om den forfærdelige situation, da præsten afblæste konfirmationen.

 

- Men min datter var korrekt påklædt, insisterer den 16-åriges mor.

 

Måtte på skadestuen

Den ulykkelige konfirmand fik et nervøst sammenbrud og måtte til lægen, for at få noget beroligende. Dagen efter gik forældrene til politiet for at klage over præsten.

 

- Vi er klar til at trække vores anmeldelse tilbage, men har endnu ikke hørt noget fra præsten, siger Alfonsa Rubio, som forventer et svar fra biskoppen i Jaén.

 

Forældrene har sendt en klage, med et foto af datteren og 279 underskrifter fra landsbyens 1.500 indbyggere til bisperådet.

 

Forbud mod at gå i kirke i trusser

Ved indgangen til kirken er der sat et skilt op med forbud mod at komme ind ”Iført trusser og top”.

 

- Men hvem ville dog gå i kirke sådan, kriserer pigens mor, der tidligere har hjulpet til med konfirmationsforberedelse, men droppede sin aktivitet, da den nye præst blev sat ind i sit embede.

 

- Vi kan ikke lide ham, siger familien klart og hævder, at de har opbakning blandt hovedparten af de 1.500 indbyggere.

 

Hvad synes du? Er det for frækt? Skriv en kommentar herunder

 

Kommentarer

Øhhh. Vi lever altså ikke i det 16 århundrede. Pigen er pæn og tækkelig. Præsten må have haft en personlig vendetta mod familien, efter moderen stoppede hendes hjælp. Efter min mening burde han fratages hans embede. Hvis han ikke er i stand til at lægge personlige følelser til siden, er han ikke embedet vældigt.
Asolut inget frækt i den påklædning. En meget meget gammelmodig præst som ikke forstår at vi nu skriver 2014.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.