Ingen støtte til arbejdsmarkeds-reform
Skrevet af Pia Bruun, ons, 16/06/2010 - 10:17
Samfund og Politik
Ministerrådet vedtager i dag regeringens forslag til ny arbejdsmarkedsreform. Vedtagelsen sker uden støtte fra nogen af de øvrige politiske part...
Ministerrådet vedtager i dag regeringens forslag til ny arbejdsmarkedsreform. Vedtagelsen sker uden støtte fra nogen af de øvrige politiske partier.
De to store oppositionspartier, det konservative PP og det catalanske nationalistparti CiU, har på forhånd sagt, at de kun vil støtte dele af forslaget. Forslaget skal nu godkendes i Kongressen den 22. juni, men vil først blive endeligt vedtaget i september eller oktober.
Arbejdsmarkedsreformen skal fremme beskæftigelsen, øge antallet af fastansættelser og mindske omfanget af sæsonarbejde. Et af de afgørende punkter i reformen er ændring af reglerne i forbindelse med fyring af fastansatte. Desuden skal der nedsættes en lønmodtagerfond, som skal betale dele af omkostningerne i forbindelse med fyringer.
Loven giver desuden mulighed for en kompensation på 20 dage ved afskedigelser i virksomheder, der har haft underskud i mere end et kvartal.
For fastansatte er godtgørelsen på 33 dage i stedet for de 45 dage, som hidtil har været gældende.
Kan måske også interessere dig
Strejker og demonstrationer over hele landet i næste uge
Generalstrejke for Palæstina: Spanien går i stå.
Sánchez foreslår, at EU definitivt afskaffer skiftet mellem sommer- og vintertider i 2026
“De har en negativ indvirkning på sundheden.”
San Fermín - fest med livet som indsats
VIDEO: I ni dage bliver der drukket, ædt, danset og leget med døden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















