Ingen stiletter i chefstolen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/05/2011 - 15:37

Samfund og Politik
Der bliver alligevel ikke nogen kvindelig spidskandidat til formandsposten for det socialistiske regeringsparti, PSOE. Forsvarsminister, Carme C...
Der bliver alligevel ikke nogen kvindelig spidskandidat til formandsposten for det socialistiske regeringsparti, PSOE. Forsvarsminister, Carme Chacón, meddelte uventet her kl. 14, at hun trækker sit kandidatur tilbage.
Meddelelsen kommer bare 24 timer inden et møde i morgen mellem partiets formand, Premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero, og partiets ledere fra landets selvstyrende regioner. Det var ventet, at der på mødet skulle træffes beslutning om, hvorvidt valget af partiets kommende formand og spidskandidat til parlamentsvalget næste år skulle ske ved primærvalg eller på en ekstraordinær partikongres.
På et pressemøde i eftermiddag sagde Chacón, at hendes beslutning skyldes hensynet til partiets interesser.
Der har i de seneste dage svirret rygter om interne magtkampe og muligheden for, at regeringen kunne blive tvunget til at udskrive valg før tid. Med Chacóns overraskende beslutning om at trække sig tilbage er der kun én kandidat tilbage: Indenrigsminister Alfredo Pérez Rubalcaba.
Kan måske også interessere dig
Er det her korruption?
Spanske banker betaler op til 1.500 euro til kunder for at tilmelde deres venner.
Første ikke-svensker i toppen for den gul-blå møbelgigant
Spanier som ny global direktør for IKEA.
Sommerens magi i Sierra Nevada for hele familien
Oplev det specielle sommerprogram i dagene 19. juli – 24. august 2025.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.