Sadistisk morder på fri fod

Løsladt morder, som spanske medier sammenligner med djævlen selv, vandrer rundt i landet på må og få. Hans familie har slået hånden af ham, og han er nu tvunget til et liv som vagabond med tre bestialske mord på samvittigheden.

44-årige Miguel Ricart, der blev dømt for det bestialske mord på tre spanske teenage-piger, Toni, Miriam og Désirée i november 1992, har rejst land og rige rundt for at finde et sted at bo. Men ingen vil vide af ham, og han er derfor dømt til at føre et nomadeliv.

Læs også: Sådan foregik de brutale mord

Ricart anses for at være den mest forhadte mand i Spanien, og ingen vil have ham boende. Hans egen familie har tilsyneladende fornægtet både ham, hans ekskone og parrets datter, der blev født blot få dage efter Ricarts anholdelse. De har ikke haft nogen kontakt med ham i næsten 21 år.

Vil undgå mediecirkus

Ricart siger selv, at han ikke ønsker at trække sin familie ind i et mediecirkus efter den overraskende løsladelse på grund af omstødelsen af den såkaldte Parot-doktrin.

Efter at have forladt Herrera de la Mancha-fængslet i Ciudad Real drog den tidligere straffefange til den sydlige by Jaén.

Han blev ledsaget af en politieskorte i overensstemmelse med dommerens kendelser, og fængslets præst var også med den tidligere fange.

Indkvarteret på fire-stjernet hotel

Da Ricart stod af toget i Linares i Jaén-provinsen, blev han mødt af et tv-hold, der inviterede ham til Madrid og indkvarterede ham på et fire-stjernet hotel. Han havde ellers håbet på at kunne bevæge sig i fred.

Men et ramaskrig over, at den tredobbelte pige-morder skulle tjene penge på at give interviews, fik TV-stationen til at trække sit tilbud tilbage. Ricart blev tvunget til at tilbringe en uge på et halvsnusket hotel i den sydspanske by Córdoba.

Her opstod der hurtigt protester mod hans ophold, og eksfangen besluttede derefter at flygte til en storby, hvor der var mindre risiko for, at han ville blive genkendt og udstødt.

Han tog derfor en bus til Barcelona, men undervejs var der et 45-minutters stop ved Valencias busstation – tæt på gerningsstedet, hvor de tre piger i alderen 14 og 15 år blev bortført, voldtaget og seksuelt mishandlet for 22 år siden.

En af pigerne havde fået sin arm savet af, og en anden havde fået hendes brystvorte revet af med en tang - i begge tilfælde mens de endnu var i live og ved bevidsthed. Pigerne blev til sidst tvunget til at gå i en fælles grav, hvorefter de blev skudt i hovedet.

Lever som vagabond

Ifølge forskellige vidner er Ricart set vandre langs nødsporet af C-31 uden for den catalanske hovedstad fredag, men færdselspolitiet bad ham forlade motorvejen af sikkerhedsmæssige årsager.

Siden menes han at have sovet nær jernbanen ved stationen i Maresme-området i Barcelona.

Forskellige religiøse organisationer i Barcelona har afvist påstande om, at Ricart skulle have kontaktet dem for hjælp, men siger samtidig, at de ikke har nogen interesse i at hjælpe ham, og at de ikke beskæftiger sig med tidligere fanger.

Uden hverken venner eller familie og med meget ringe chancer for at få et job kan Ricart blive nødt til at søge tilflugt under stjernerne og leve et nomadeliv.

Mange teorier om årsagen

Der er mange teorier om baggrunden for de bestialske mord. Nogle mener, herunder ofrenes forældre, at de virkelige torturbødler og mordere var en del af en bande af pædofile med høj placering i samfundet, enten inden for den katolske kirke, i det politiske liv eller i erhvervslivet.

Tilhængere af disse teorier siger, at de virkelige syndere ikke kunne identificeres, og at Ricart og hans ven Antonio Anglés, der stod bag grusomhederne, blev klækkeligt betalt for at dække over forbrydelserne og afsone straffen.

Nogle mener, at begge mænd blev bestilt til at kidnappe tilfældige piger til et satanisk orgie, og at ofrene blev filmet til en såkaldt ”snuff-film”, hvor virkelig tortur og mord bliver filmet og solgt.

Anglés blev aldrig anholdt. Han flygtede efter sigende til Irland om bord på et skib, men sprang ud og druknede, da han troede, politiet var efter ham. KMange tror dog, at Anglés stadig er i live og lever under falsk identitet.