Integrer dig eller rejs hjem!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/05/2012 - 12:18
Samfund og Politik
Det konservative parti varsler stramninger i udlændingepolitikken. Indvandrere, der ikke kan acceptere skikke og normer i Spanien kan rejse ”...
Det konservative parti varsler stramninger i udlændingepolitikken. Indvandrere, der ikke kan acceptere skikke og normer i Spanien kan rejse ”derhen, hvor de kom fra”.
Det sagde Barcelonas borgmester, Xavier García Albiol, forud for det 13. konservative partimøde, som blev afholdt i Catalonien i weekenden.
- Vi går ikke ind for multikulturalisme. De, der ikke kan indordne sig under vores værdier, må rejse hjem, sagde Albiol under stort bifald fra sine konservative tilhængere.
Ingen særlige hensyn
- Nye borgere har samme forpligtelser og rettigheder som deres naboer og andre indvandrere. Vi kan ikke opretholde et socialt system, som tager særlige hensyn, sagde Barcelonas borgmester med adresse til de nye regler, som fremover betyder, at illegale immigranter ikke længere vil være omfattet af den spanske sygesikring.
Også i den konservative naboregion Valencia er der lagt op til stramninger over for kommunens udlændinge.
I Gandía Kommune har byrådet besluttet, at man ikke længere vil optage illegale indvandrere i det lokale folkeregister.
Fremover skal kommunens embedsmænd bede politiet tjekke, at nye borgere har deres opholdstilladelse i orden, for at de kan blive tilmeldt folkeregistreret og dermed have ret til offentlige ydelser.
Kan måske også interessere dig
Valgresultatet i Castilla y León
PP blev det største parti, men PSOE steg ligeså meget og gjorde meningsmålingerne til skamme ...
Resultatet af den sjove og frække meningsmåling om partilederne
Ingen af de partiledere, som pressen har kåret til “de to statsministerkandidater″ gjorde sig gældende i denne afstemning.
Rigtig go’e grunde til at besøge Madrid i efteråret
Den smukke hovedstad er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















