Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Intensiverer kampen mod skattefusk

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/02/2013 - 12:37

Penge & Forbrug


Det spanske skattevæsen optrapper kampen mod borgere, der bevidst eller ubevidst slipper lidt for billigt i skat. Uanmeldte kontrolbesøg viser...

Det spanske skattevæsen optrapper kampen mod borgere, der bevidst eller ubevidst slipper lidt for billigt i skat. Uanmeldte kontrolbesøg viser, at der er god grund til at tjekke.

 

Skattemyndighederne har hidtil tjekket borgeres skattebetalinger ved hjælp af computere, men nu rykker man i stigende grad væk fra skærmen og ud i virkeligheden.

 

I det seneste år har skattemyndighederne optrappet antallet af uanmeldte kontrolbesøg på restauranter. Her tjekker man kvitteringer og regninger for at se, om kassebeholdningen stemmer, og i nogle tilfælde skrider man direkte til at konfiskere kontanter og ejendele. Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.

 

Konfiskerer vin, penge og borde

For to populære Asador Frontón-restauranter i Madrid betød den optrappede indsats, at restauranterne fik konfiskeret vin, borde samt dagens omsætning på grund af en skattegæld på en million euro.

 

- Skattemyndighederne opførte sig som om der var tale om en storstilet narko-operation, siger restaurantens ejer, Juan Antonio García, som ikke kunne skjule sin harme over Finansministeriet metoder til inddrivelse af gammel gæld.

 

Inspektionen fandt sted klokken to om eftermiddagen, netop da der var flest kunder i restauranten i Calle Muguruza Pedro 9; bare et par skridt fra det trafikerede hovedstrøg Paseo de la Castellana.

 

Ydmygende

García erkender, at hans restaurant skylder penge til skattevæsnet, men han vidste ikke, hvor hvor meget eller hvorfor.

 

- Vi anmodet om udsættelse og en afdragsordning, siger restaurationsejeren, der følte at kontrolbesøget var meget ydmygende.

 

Der var også et uanmeldt besøg i mandens anden restaurant, der ligger i Calle Velázquez i hjertet af det berømte Salamanca-kvarter. Ifølge García blev der her fjernet et fuldt besat bord med fire stole samt en del af restaurantens vinkælder.

 

40 pct. snyder

Skattemyndighederne var sidste år på 15.700 uanmeldte besøg. Det er mere end dobbelt så mange som i 2011, hvor det lå på 8.700.

 

På baggrund af de seneste regnskabstjek vurderer myndighederne, at der er uorden i hel 40 procent af sagerne.

 

Der blev i løbet af de første 11 måneder af 2012 opkrævet godt ti milliarder euro på baggrund af de uanmeldte besøg, hvilket er en stigning på 11 procent sammenlignet med samme periode året før.

 

Myndighedernes øgede indsat over for skatteunddragelse er frem for alt et forsøg på at få lukket et gabende hul i statens bruget. I 2011 var statsunderskuddet i Spanien på næsten ni procent af landets BNP.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.