International pressedækning af Garzon
Skrevet af Pia Bruun, ons, 14/04/2010 - 13:18
Samfund og Politik
Den internationale presse er delt i sagen om anklagerne mod landsretsdommer Garzon.
Den internationale presse er delt i sagen om anklagerne mod landsretsdommer Garzon.
The Wall Street Journal Europe, konkluderer i sin leder at dommeren Baltasar Garzón har overskredet "sin kompetence, og har ignoreret den aftale om amnesti, der blev indgået af magthaverne i Spanien i 1977."
Avisen skriver desuden at anholdelsen af den afdøde chilenske diktator Pinochet, som den spanske dommer stod bag "var et eksempel på juridisk anarki og internationale uoverensstemmelser".
Avisen konkluderer dog, ”at det bliver op til Spanien at afgøre, om det er lovligt, at en spansk dommer skal begynde at grave i minderne om den spanske borgerkrig, som fandt sted for 70 år siden.”
Den nordtyske Hamburger-avis, Die Zeit, udtrykker i en lang artikel "Solidaritet med dommer Baltasar Garzón".
Avisen påpeger at Garzón siden slutningen af firserne har anholdt en stribe narkobaroner, ETA-terrorister, italienske mafia-bander og korrupte politikere, som har ført til, at han er ledsaget af vagter 24 timer i døgnet.
Avisen konkluderede at "Kampen for menneskerettighederne er en opgave, som kræver international solidaritet fra alle. For den spanske retfærdighed, er denne mærkelige proces allerede en skam.
Der er brug for et koncept af international strafferet og for samarbejde mod international organiseret kriminalitet. Derfor er Garzón ikke er en national forlegenhed. Det er en international skandale.
Den belgiske avis Le Soir, skriver at ”Baltasar Garzón er ansvarlig for at have ret” og at han nu må på anklagebænken for embedsmisbrug.
ETA-tilhængere vil klappe i hænderne, Pinochets sympatisører skåler i champagne, islamiske ekstremister jubler og arvingerne til Franco synger Ansigt til Solen med løftet arm. Sagen mod Garzón har plettet Spanien's image på den internationale arena.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.