Invaderet af møl
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/06/2013 - 07:00
Vejr og natur
Det er ikke bare sommervarmen, der har invaderet Spanien. Stigende temperaturer har også bragt en sværm af møl med sig.
Det er ikke bare sommervarmen, der har invaderet Spanien. Stigende temperaturer har også bragt en sværm af møl med sig.
De er små og uskadelige, men har alligevel fået indbyggerne til tasterne.
Madrid har på det nærmeste været bombarderet af møl, og der har brugerne på Facebook og Twitter til at spørge, om der er tale om en invasion eller decideret plage.
Men det er der ikke, siger eksperterne, som trøster med, at de små insekter blot er på vej mod nord, så inden for et par dage vil de været rejst videre. Det er ingen plage, og møl er ikke noget skadeligt insekt hverken for dyr, personer eller for grønne områder – så bare tag det roligt.
Møllene har sat sig på parker, i haver og i huse.
Eksperter siger, at ”invasionen” i virkeligheden er en migration, og at det sker hvert år, men dette år er det bare ekstra synligt. Den pludselige varme har ført til, at et overvældende stort antal møl nu søger nordpå.
De færreste æder dit tøj
Møl er forskellige insekter, der er i nær familie med sommerfuglen og er af mange mest kendt som skadedyr, der kaster sig over tøj og møbler. Men det er faktisk kun de færreste arter, der gør skade på tekstiler i vores hjem, og de møl, der gør det, er ikke ”migranter”.
Et angreb af møl afsløres i mange tilfælde ved, at man ser de voksne møl flyve rundt i beboelsen, mens larverne derimod lever mere skjult på mørke og uforstyrrede steder f.eks. i uldtøj og pelsværk, der ikke bruges så tit, i møbelbetræk og i uldtæpper, under reoler, skabe og sofaer.
En tur i vaskemaskinen og efterfølgende tørring vil slå møl, larver og æg ihjel. Kemisk rensning på renseri vil også sikre, at pelse eller tæpper er møl-fri. Alle stadier af møllene vil efter 2-3 døgn i fryseren ved minus 18 grader være døde, så denne metode kan benyttes til en meget miljøvenlig bekæmpelse i tøj og mindre tæpper.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.