Jordskælv når La Palma
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/03/2013 - 10:19
Vejr og natur
Den lille Kanarie-ø El Hierro har været ramt af nye kraftige jordskælv, som nu får myndighederne til at forhøje beredskabet i området.
Den lille Kanarie-ø El Hierro har været ramt af nye kraftige jordskælv, som nu får myndighederne til at forhøje beredskabet i området.
Skælvet, der målte 4,6 på Richterskalaen, var så kraftigt, at det endda kunne mærkes på naboøen La Palma. Jordskælvet indtraf i går eftermiddag kort efter klokken 15 og blev efterfulgt af fem andre skælv, hvor af to af dem blev målt til 4,1 og 4,4.
Jordskælvet i går var lige så kraftigt, som det der ramte El Hierro under vulkanudbruddet i marts sidste år.
Jordskælvets epicenter lå mellem ti og 19 kilometer under havunderfladen cirka ti kilometer vest for La Frontera, oplyser geologisk Institut IGN.
Ifølge alarmcentralen er der ikke sket skader på personer eller bygninger, men myndighederne har alligevel besluttet at hæve beredskabet til gult niveau.
Under et møde i den vulkanske komité Pevolca blev det besluttet at henstille til indbyggerne i de mest udsatte områder at være på vagt over for nye rystelser, men eksperterne vurderer alligevel ikke, at der er nogen umiddelbar fare på færde.
Det gule varsel gælder for vestsiden af El Hierro, i El Julan og La Dehesa, og landevejen HI-50 mellem Cruce de La Tabla og Sabinosa samt tilkørselsvejen til Playa La Madera i del Pozo de la Salud bliver lukket.
Ved gult beredskab skal befolkningen være forberedt på nye rystelser og skal følge med i advarsler på radio og TV.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.