Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jordskælvsturisme i Lorca

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 06/06/2011 - 11:45

Krimi og katastrofe


Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan lyder parolen i den jordskælvsramte sydspanske by Lorca, som den 11....

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan lyder parolen i den jordskælvsramte sydspanske by Lorca, som den 11. maj blev udsat for et kraftigt jordskælv.

 

Otte personer mistede livet, da området om eftermiddagen den 11. maj blev ramt af to kraftige jordskælv, som blev målt til henholdsvis 4,4 og 5,1 på Richterskalaen.

En stor del af byens historiske seværdigheder blev lagt i ruiner eller kraftigt beskadiget, og der vil gå flere år, før genopbygningen er færdiggjort.

 

En enestående oplevelse

Kommunens turistudvalg har udarbejdet en rute, som går gennem Lorcas gamle bydel. Her vises en del af de bygninger, som blev alvorligt beskadiget under jordskælvet den 11. maj og det arbejde, der nu gøres for at redde resterne.

 

Formand for turistudvalget, Francisco Montiel, mener, at det er en enestående mulighed for at forstå, hvorledes naturens kræfter har indflydelse på vores liv og dagligdag.

 

Besøgende kan starte med et kik i centret Centro de Visitantes 'Lorca Taller del Tiempo', som har udarbejdet en særlig jordskælvs-rute med besøg i kirker og konventer, på pladser og torve.

En lokal guide fortæller om jordskælvet og de skader, der skete, da byen blev ramt af de værste jordskælv i området nogensinde.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.