Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flotte farver og søde sager

Skrevet af Kathrine Hesner, søn, 25/12/2011 - 00:15

Deeeet eeeeer risengrøøøød! - Smask-smask-smask - Der gør næsen røøød! Smask-smask-smask...

Deeeet eeeeer risengrøøøød! - Smask-smask-smask - Der gør næsen røøød! Smask-smask-smask...

Nissebanden på Grønland. Så bliver det næsten ikke mere julet. DR har netop sendt præcis den julekalender igen i år – 22 år siden første gang. Men man bliver bare aldrig rigtig træt af Nissebanden. Og selv om undertegnede ikke har set den siden 1989, tog jeg mig selv i at sidde og og synge med på sangene. Heldigvis sad jeg sammen med en fire-årig pige og kunne lade som om, det var for hendes skyld, at vi sad der.
 

Nissebanden om grøden, hvor der både er kanel, sukker og smørklat

Tv-julekalender er indbegrebet af hygge med nissehuer, pakker, sne og overdreven juleretorik. Og det skal indrømmes, at den var med til kickstarte min stemning til juleaften i går, der jo er danskernes største begivenhed i julen.

Men julen bliver jo rent faktisk fejret rigtig mange steder rundt omkring i verden, og i modsætning til Danmark, betragtes juledag – altså i dag – som den største begivenhed mange steder. Både i Spanien og i lande, hvor man følger de britiske traditioner. Og det sker på ret mange forskellige måder. Fælles er dog, at der bliver gjort rigtig meget ud af det. Og heldigvis er det ikke alle der – som i Portugal – er tvunget til at spare julebelysningen i gaderne helt væk.


Spanien i Dag Weekend tager dig denne gang med på endnu en hyggelig jule-rundfart til forskellige byer i Spanien, men vi smutter også en tur ud i verden til blandt andet Japan og Rusland. God jul, feliz navidad eller som man siger på russisk: С Рождеством

Læs reportage og se billedserie fra lørdag den 26. november, da lysene blev tændt i Málaga.

Se billeder og læs mere om jul i Barcelona, Baskerlandet, Valencia og andre steder i verden

Madrid

Det største julemarked hvert år i Madrid er på Plaza Mayor. Det åbner i den sidste uge af november.

Lidt anderledes lys...

Det meste af Madrid er altid pakket ind i julelys, men det mest spektakulære er på Gran Via, Calle Goya og Calle Ortega y Gasset. El Corte Inglés-varehusene er heller ikke kendt for at spare på el-regningen i denne måned.

Calle Arenal

Det siges, at julen officielt først starter den 15. december med et stort show i Plaza de Oriente (Opera) klokken 20.

Masser af liv på Gran Via

I Jardines del Descrubrimiento (Opdagelsernes Haver) i nærheden af Plaza de Colón er der et show med lys og lyd for børnene. Det kan opleves fra den 22. december og frem til den 7. januar.


Om aftenen den 24. december er der desuden en dyreparade i Retiro Park, som noget ekstra til børnene.

Juletræ på la Puerta del Sol

Scener fra Jesu fødsel i Madrid
Som altid vil der også være krybbespil ('Belenes') rundt omkring i hele byen. Byrådets krybbespil finder du på Plaza de la Villa (mellem Metro Sol & Opera) fra den 5. december indtil den 8. januar.

Hygge på Plaza Mayor

De seneste to år har der været en udendørs skøjtebane i Retiro-parken i Madrid, som bestemt er en lille udflugt værd. Der er vist ingen tvivl om, at man fortsætter den tradition.

Córdoba

Hvis du er i Córdoba den 24. december, skal du unde dig selv at gå en tur rundt i midtbyen om aftenen.

Her kan du opleve spontane koncerter med små kor, der stiller sig op rundt omkring i de charmerende gamle gader.

Sang og julelys i gaderne

Familiehygge i centrum

Lidt anderledes julepynt på en terasse i Córdoba centrum

Se video her af en julekoncert på en plads i byen fra sidste år. Billedkvaliteten er ikke det bedste, men lyden er okay og hyggen bliver formidlet fint nok:

Alicante

Som julen nærmer sig, glitrer gaderne mere og mere i Alicante med lys og krybbespil, der dekorerer både offentlige og private steder.

Og julemarkeder giver liv til alle de store centrale pladser i byen. Storfamilier med bedsteforældre, tanter, onkler, fætre og kusiner samles i timevis over årets æde- og drikkegilde den 24. december.

Juleri på pladsen, Plaza del Ayuntamiento

Juletræ på pladsen på Plaza del Ayuntamiento

Middagen rundes af med Alicante-desserten Turrón; den søde mandel-snack. Turrón har været på menuen i over 500 år!

Lad os lige nappe opskriften, nu vi er ved det:

Ingredienser

  • 1 kilo honning
  • 500 g sukker
  • 2 æg
  • 1,5 kilo mandler
  • Revet citronskræl

Varm honningen for at reducere væsken og rør derefter sukkeret i. Adskil æggehviden fra blommen og pisk hviden stiv. Vend den derefter i honning/sukker-blandingen og rør rundt i 8 til 10 minutter. Skru ned for varmen og rør rundt i blandingen indtil den karamelliseres. Rør mandler og den revne citronskræl i. Hæld nu det hele i en træ- eller skål med teflonbelægning eller lignende, så det ikke hænger fast og lad det køle af. Når din Turrón er kold, skal den opbevares i en forseglet beholder.

Appelsiner på træerne og julepynt - det klinger lidt underligt i danske ører, men fint er det

Efter ædegildet juleaften slår man måske lige mave i et par timer, og så fortsætter festlighederne ude i byen og fortsætter til langt ud på natten. Måske får børnene et par små gaver, men den store gave-åbningsdag er stadigvæk den 6. januar: Reyes Magos - Hellig Tre Konger.

De helige tre konger uddeler gaver i La Cañada del Fenollar


I forbindelse med Hellig Tre Konger, får børnene gaver på la Plaza de Sant Jaume. Det er beboerforeningen Santiago Apostol, som står bag arrangementet.

Lille overset museum

Hvis du er i nærheden af Alicante i den søde juletid, er det oplagt at tage et smut forbi Krybbespils-museet; Museo de Belenes. Det er en af byens mindre kendte seværdigheder, og de fleste turister overser det, eller også er det måske ikke lige det, der trækker mest, når man er på solferie. Museet har nemlig åbent året rundt, dog med udvidede åbningstider i julemåneden.

Museet handler ikke kun om jul. Der er også små huse, dukker, etc.

Det skulle være et rigtig hyggeligt museum, beliggende lige bag rådhuset i Calle San Agustin 3. Her kan du se i hundredvis af krybbespilsfigurer, og faktisk er der krybbespil fra hele verden.

Men hvordan ser det så ud rundt i resten af verden? Ta' med på en kigger...


London

London

Julekor synger udenfor Westminister Abbey i London

Kærlighedens by, Paris - naturligvis i rødt

Torneroses slot - Disneyland Paris

Paris

Galeries Lafayette i Paris har helt sikkert styr på, hvordan man pynter til jul...

Paris - Galeries Lafayette

Paris - Galeries Lafayette

Malerisk julehygge i hjertet af Thorshavn på Færøerne

Tokyo Japan

Rom

Julemarked i Rom

Gouda, Holland

Georgia, Tbilisi

Taipei

Seoul

Moskva

Mere Moskva - Det ligner jo noget som hører til i et eventyr!

Tilgængelig for alle

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.