Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Juleri for alle pengene med nordisk kor og dansk byrådsmedlem

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 11/12/2024 - 11:26

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: I Torrevieja skruer man op for julehyggen på fredag.

I disse dage bliver der skruet op for julehyggen rundt omkring i det ganske, spanske land.

På Torreviejas centrale torv Plaza de la Constitution er der også udsigt til en god gang juleri, og her har det endda til at have et nordligt islæt for de af jer, der kunne savne den slags.

Her har en gruppe svenskere som vanligt doneret et rigtigt juletræ, som er blevet kørt hele vejen fra Sverige og rejst på pladsen.

Og på fredag den 13. december klokken 17.30 samles hundredvis af lokale og turister af forskellig nationalitet til den 22. udgave af den internationale julekoncert, kaldet Carols in the Square, som siden 2002 har været arrangeret af afdelingen for internationale indbyggere i Torrevieja by.

Koncerten vil blive afholdt på scenen på Plaza de la Constitución, og som noget nyt i år, optræder alle disse:

  • CORO COLEGIO ESCANDINAVO 
  • CORO MELODY MAKERS SINGING GROUP (REINO UNIDO)
  • GRUPO VOCAL “SANZIENELE” DE LA ASOCIACIÓN CULTURAL “ACERCATE A RUMANÍA” Y LOS NIÑOS DEL CURSO DE LENGUA, CULTURA Y CIVILIZACIÓN RUMANA DE TORREVIEJA
  • CORO AMIGOS POLACOS (director Ezequiel Soriano Freire)
  • CORO TANDO (Coro de niños y adolescentes ucranianos)
  • ALUMNADO DE LA ASIGNATURA DE CANTO, CONSERVATORIO PROFESIONAL FCO. CASANOVAS (Profesora Belén Puente)

Alle korene bliver akkompagneret af ENSEMBLE JOVEN ORQUESTA SINFÓNICA DE TORREVIEJA (JOST) under ledelse af Francisco J. Garres.  

Arrangementet vil blive præsenteret af Shani Ormiston, som optræder med en af sine sange til sidst.

Koncerten vil blive overværet af Torreviejas borgmester Eduardo Dolón, viceborgmester Rosario Martinez, rådmand for sameksistens og integration Oscar Urtasun North samt en stor del af regeringsteamet.

Og så kommer den danske rådmand for internationale beboere, Gitte Lund Thomsen, som vanligt også.

Gitte er ansvarlig for udlændingeområdet i Torrevieja

Igen i år forventes det, at Plaza de la Constitución bliver overbefolket af de hundredvis af internationale beboere, mange af dem klædt i julemandskostume.

Ved 'Coros en La Plaza' bliver der sunget spanske julesange, men også typiske sange fra borgernes forskellige oprindelseslande.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.