Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

JYSK åbner sin butik nummer 100 i Spanien og fejrer det med rabatter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/10/2022 - 07:20

Erhverv & Service

Landechef Carlos Haba for Spanien og Portugal er en stolt mand.

Butik nummer 100 er beliggende i indkøbscentret i indkøbscentret El Paseo i Cádiz. Åbningen fejres med rabatter på op til 60 procent i alle JYSK-butikkerne i Spanien.

“Jeg har et godt tilbud”

Klik i billeddet for at se det større

Lars Larsens eventyr startede i 1979 med JYSK Sengetøjslager i Aarhus, og i dag er koncernen vokset til over 3.220 butikker, hvoraf de 100 altså er i Spanien og de 21 i Portugal.

Carlos Haba har stået i spidsen for ekspansionen på Den Iberiske Halvø siden starten. Han er stolt over væksten og de gode resultater.

- Det er 13 år siden, vi åbnede vores første butik i Cartagena, og vi har gennemgået visse faser, men altid med en konstant åbningsrate. For lidt over to  år siden besluttede vi at fremskynde væksten på grund af succesen med vores nye kommercielle koncept på det spanske marked. Siden 2020 har vi åbnet 43 nye salgssteder på Den Iberiske Halvø, hvilket hver dag bekræfter, at vores model bliver positivt modtaget af kunderne, fortæller Carlos Haba og fortsætter:

- Hos JYSK tror vi fuldt og fast på udviklingen af alle vores salgskanaler, og vi ønsker at være konkurrencedygtige på dem alle. Derfor har vi investeret i at forbedre vores hjemmeside i løbet af de seneste par år, og i løbet af 2023 vil vi gennemføre nye projekter, der vil forbedre kundeoplevelsen.  Med vores 3.200 butikker rundt om i verden har vi et enormt indkøbspotentiale, som vi omsætter til den bedste kvalitet til den bedste pris for vores kunder.

JYSK-butikker

Tyskland er så absolut det største marked målt på antal butikker

Carlos Haba ligger ikke på den lade side. Ekspansionen i Spanien og Portugal står på fuld kraft fremad. Der skal åbnes flere butikker specielt i Madrid, Barcelona og andre store provinser, hvor der meget snart vil være en JYSK-butik tæt på kunderne.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at åbne butik nummer 200, siger Carlos Haba.

Kommentarer

Jeg undrer, om JYSK har i tankerne også at åbne på Kanarieøerne, gerne Gran Canaria.
Venlig hilsen
Paul-Erik

Hej Paul-Erik
Jeg har stillet dit spørgsmål videre til JYSK i Spanien - så må vi se, om der kommer svar og hvilket… 
Bedste hilsner Torben W
 

Hej Torben:
Det var flot gjort af dig.
Tak for det.
Mange hilsner
Paul-Erik
Gran Canaria

Hej Paul-Erik. Så er der svar fra JYSK:
"Tak for din besked.
Undskyld mit sene svar, men jeg har været på ferie.
Med hensyn til de næste åbninger planlægger vi i vores ekspansionsplan at åbne i nye områder af Spanien for at være tættere og tættere på vores kunder.
I JYSK Spanien ændrer vi os og vokser hele tiden, så vi håber snart at kunne åbne på Gran Canaria, så vores kunder kan nyde godt af alle de nye kollektioner med gode tilbud."
Bedste hilsner Torben W

Hej Torben:
Tak for svar vedr. JYSK på Gran Canaria.
Så ser frem til, at JYSK åbner her på GC.
Tak for din opfølgning.
Venlig hilsen
Paul-Erik
Gran Canaria

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.