Køb et bjerg
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/09/2013 - 09:17
Samfund og Politik
Køb et bjerg! Sådan lyder tilbuddet fra Valencias regionale regering, der nu er klar med et forslag om salg af en tredjedel af den regionale s...
Køb et bjerg! Sådan lyder tilbuddet fra Valencias regionale regering, der nu er klar med et forslag om salg af en tredjedel af den regionale skovbestand.
Officielt forlyder det, at dårlig vedligeholdelse af skov og bjergområder fører til øget brandfare, og derfor har regionsregeringen besluttet at skille sig af med en stor del af bjergområderne.
Sidste år nedbrændte helt op mod 50.000 hektar skov under nogle af de værste skovbrande i regionen nogensinde. Men meget tyder på, at der også ligger andet end brandfare bag bjergudsalget.
Det valencianske miljøudvalg forventer at afsætte omkring 364.500 hektar skovområde, som skal lægges ud til privat drift af skovbrug, turisme, jagt, kvæg og landbrug.
Det fremgår af den seneste Plan de Acción Territorial Forestal, som blev fremlagt i maj. Miljøudvalget understreger, at privatiseringen ikke har til formål at ødelægge bjerge og skove.
Der bliver stillet en helt række krav til de nye ejere om, hvad området må bruges til, skriver Las Provincias.
54 procent af Valencia-regionen består i dag af skov, svarende til 1,2 millioner hektar, men naturområderne bidrager kun med en procent af den regionale BNP.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.