Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gode penge i udsigt til retssag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/01/2014 - 11:46

Kendte & kongelige


Hvis du har en balkon med udsigt til retsbygningen i La Palma de Mallorca, kan du godt begynde at gnide dig i hænder. Hvis du kan overskue at b...

Hvis du har en balkon med udsigt til retsbygningen i La Palma de Mallorca, kan du godt begynde at gnide dig i hænder. Hvis du kan overskue at belejret af journalister i en dags tid, kan der nemlig være mulighed for at tjene lidt ekstra lommepenge.

 

Når et medlem af kongefamilien skal i retten, er der tilsyneladende mange indbyggere på Mallorca, der lugter muligheden for at tjene en ekstra skilling. Ejendomsværdien på balkoner med udsigt til retsbygningen forventes at stige eksplosivt og meget midlertidigt i værdi.

 

Journalister fra hele Spanien vil nemlig valfarte til øen i starten af februar i for at dække Prinsesse Cristinas besøg i retten. Den 8. februar skal hun svare på spørgsmål om sin mulige indblanding i den såkaldte Nóos-sag, hvor hendes mand er tiltalt for hvidvaskning af penge og skattesvig. 

 

2.000 euro for en dags udsigt

Det er første gang i nyere tid, at et medlem af den spanske kongefamilie skal i retten, og det medfører naturligvis stor mediebevågenhed. Det forventes derfor at husejere på Calle Parellades i Palma de Mallorca vil blive kontaktet af medier, som vil have de gode tilskuerpladser.

 

Ifølge thinkspain.com sælges en dags balkonudsigt over retsbygningen for omkring 2.000 euro lige nu.

 

Ved tidligere retsmøder har Cristinas mand, Iñaki Urdangarin, været nød til at gå omkring 40 meter fra parkeringspladen og ind ad retsbygningens hovedindgang. På den korte strækning havde kameraer rigelig tid til at omringe ham og fange ham fra alle vinkler.

 

Det er muligt, at Cristina får lov at blive helt til døren, så hun slipper for det samme mediecirkus.

 

"Kun i orden, hvis de betaler"

Den bedste udsigt er fra hus nummer 15 på Calle Parellades, og ejeren er tidligere blevet spurgt, om tv-stationer måtte bruge hendes balkon til at filme fra. Tidligere påstod de, at de ingen penge havde, og derfor ikke kunne betale hende, men den går ikke i år.

 

- Det er ublejeligt. De bruger din elektricitet og flytter på dine møbler, hvis de er i vejen. Hos min nabo var de der på et tidspunkt indtil klokken fire om morgenen. De får kun lov, hvis de betaler for det, siger hun til thinkspain.com.

 


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.