Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Helligdagsvejr: Jomfruelig sol og tørt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/12/2013 - 11:00

Vejr og natur


Spanien får ikke meget at føle af den storm, der i går ramte store dele af Nordeuropa. Med vindstød af orkanstyrke rasede stormen Bodil (i D...

Spanien får ikke meget at føle af den storm, der i går ramte store dele af Nordeuropa. Med vindstød af orkanstyrke rasede stormen Bodil (i Danmark), Sven (i Sverige) og Xaver (i Tyskland) og forårsagede omfattende skader.

 

I Danmark blev alle lufthavne og togtrafikken i går eftermiddag indstillet, men flytrafikken fungerede her til formiddag næsten normalt igen, dog med visse aflysninger og forsinkelser.

 

Det mærkede man ikke meget til under sydens sol, og der er udsigt til flot helligdagsvejr både i dag og resten af weekenden – med undtagelse af de Kanariske Øer, der får nedbør, især i de vestlige egne.

 

I Nordspanien kommer der opklaring i løbet af dagen, og det bliver flot skiføre til de mange skisportssteder, der er åbnet.

 

Ved Gibraltarstrædet bliver det noget blæsende, og det bliver også ret skyet ved kysterne i Cádiz og den vestlige del af Málaga-provinsen, hvor der kan komme et par dråber regn.

 

I resten af landet bliver det klart og solrigt, og flere steder kan der blive op til 20 grader. I nat bliver der ned til minus otte grader i de indre egne.

 

Madrid får solrigt vejr med minus tre til 14 grader, Barcelona får letskyet med fem til 14 grader, Valencia får letskyet vejr med to til 16 grader og Málaga får letskyet vjer med 12 til18 grader,

 

Vejr i Spanien, fredag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.