Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kæmper stadig mod flammerne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/05/2011 - 11:40

Krimi og katastrofe


Flammehavet buldrer stadig løs på Ibiza. Nu er der blevet indsat yderligere 300 brandfolk fra brandtjenesterne i Zaragoza og Valencia, for at ...

Flammehavet buldrer stadig løs på Ibiza. Nu er der blevet indsat yderligere 300 brandfolk fra brandtjenesterne i Zaragoza og Valencia, for at hjælpe med at få bugt med den voldsomme skovbrand.

 

Brandfolk kæmper desperat mod flammerne både dag og nat

 

Ilden har foreløbig raseret omkring tre procent af hele Ibizas område, 1.600 hektar skov er brændt ned, hvilket svarer til et område på godt 20 km i diameter.

 

Det er den værste skovbrand på Ibiza nogensinde og kæmpe områder ligger golde

 

Flere hundrede brandfolk arbejder på højtryk

 

Selv om myndighederne på Balearerne forsikrer, at ilden nu er under kontrol, er der stadig store områder hvor gløderne ligger og ulmer og kan blusse op igen, hvis vinden tager til eller skifter retning.

 

Lokalforvaltningen på Ibiza vil omgående sætte gang i en plan for beplantning af nye træer i de nedbrændte områder i lighed med den redningsplan, der blev iværksat efter skovbranden i Benirrás, som sidste år ødelagde 345 hektar skov.

 

Branden er tilsyneladende under kontrol efter en ihærdig indsats i weekenden

 

Begge skovbrande menes at være påsat. Branden i Serra de Morna, som nu har ødelagt en stor del af Ibizas naturområde, opstod, efter at en lokal biavler onsdag sidste uge havde tændt bål for at bedøve bier i et bistande.

Sidste år opstod der brand efter at en af øens 'hippier' havde trodset forbuddet mod brug af åben ild.

 


Solen skinner ikke som vanligt på den spanske ferieø

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.