Køresko til kvinder
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/12/2012 - 12:15

Fly & trafik
Det kan være svært og direkte farligt at køre bil i højhælede sko, og det har en spansk opfinder nu taget – ja - højde for. Valencianske...
Det kan være svært og direkte farligt at køre bil i højhælede sko, og det har en spansk opfinder nu taget – ja - højde for. Valencianske Rafa Guillem har opfundet sko til kvinder, der gerne vil træde sikkert på pedalen.
For selv om flere kvinder har ”køresko” liggende i bilen, så er mokkasiner eller hjemmesko de ikke lavet til kørsel.
De nye køresko fra Valencia er blevet døbt ”Nubhes”, fordi de er så dejlige at have på, at det er som at gå oppe i skyerne, siger opfinderen.
Reflekser og uden bånd
Skoene er udstyret med en slags ”slip-stop” skridsikker sål, som skal forhindre at foden glider på pedalen. De er lavet i en særlig bio-dynamisk form, som skal lette belastningen af foden, og er udstyret med reflekser, hvis nu damen skulle få brug for at gå ud af bilen på en mørk landevej.
- Skoene er lette at tage af og på - de har nemlig ingen snørebånd og er lavet i et let materiale, som huden kan ånde i, siger den revolutionerende ”køre-skomager”.
Og så følger der i øvrigt en lille pose med, som anbringes bag sædet. Ideen er nemlig, at køreskoene altid ligger i bilen, så man hurtigt kan skifte stiletterne ud med et par flade.
Kan måske også interessere dig
Tragisk måned på Spaniens veje: 99 dødsulykker i maj
Dødstallet stiger med otte sammenlignet med sidste år.
Revolutionerende lyntest for prostatakræft er snart i de spanske apoteker
Kan spare patienter for unødigt ubehag og myndigheder for unødvendige omkostninger.
Skønne oplevelser nær kysten
WEEKEND: Storslået natur, hilsner fra romertiden og vildt lækker mad kun en lille køretur fra Costa del Sol. De færreste kender til området, men jeg deler gerne ud af perlerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.