Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

DANSK og DEJLIGT

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/11/2011 - 12:03

Kunst & kultur


Sikken hyggelig aften med kabaret i Casa Danesa! Hvad sjovt er der ved at sidde derhjemme og glo, når man kan komme til dansk kabaret i Casa Da...

Sikken hyggelig aften med kabaret i Casa Danesa! Hvad sjovt er der ved at sidde derhjemme og glo, når man kan komme til dansk kabaret i Casa Danesa?

 

Kathrine Hesner åbnede kabareten med den kendte ”Cabaret” med sin dejlige sangstemme.

Og så var vi allerede i godt humør – ja, det var vi sådan set i forvejen efter et dejligt måltid mad og god betjening fra restauranten.


Den lille, hyggelige scene i Club Danés var smukt indrammet, og et fikst rullebord fungerede fortræffeligt bl.a. som rekvisit for en tryllekunstner, der aldrig kom – som Radio Solymars studie og som køkkenbord for Lisbeth Larsens vidunderlige madlavningskursus. Vi fik naturligvis også igen bekræftet at Lisbeth kan servere en vise!


Torben Wilkenschildt, som vi ikke har set på underholdningsscenen siden revyerne i 90´erne var tilbage med sit gode humør og mange herlige figurer. Hans egen politikermonolog om det nye folketing ramte plet.


Erling Pedersen, der også har mange års erfaring i underholdning mødte os med bukserne nede, men han tog røven på os alligevel med sine glimrende figurer, og Keld Skovgaard dannede en fin musikalsk ramme om hele forestillingen.


Men aftenens helt store overraskelse var Agnes Schmidt. Denne søde ældre dame, der altid er parat til at støtte og hjælpe andre foldede sig ud som en bedårende kabaretkunstner, der ikke var bange for at fjolle. Hendes fortolkning af Lisbeth Dahls gamle hit: ”Jeg har lige slået min ægtemand ihjel” væltede simpelthen salen.


Et kæmpe arbejde ligger til grund for sådan et par timers god underholdning, og der er grund til at sige hele holdet både på, foran og bag scenen TAK for en dejlig, dansk aften i Casa Danesa.


Henrik Hagensen


Billeder fra Kabaret'en
 

Lisbeth Larsen med "Miss Maribo"

 

Torben Wilkenschildt sælger mobiltelefon til Agnes Schmidt

 

Erling Petersen: ligestilling må være halv mand og halv dame...

 

Torben Wilkenschildt og Kathrine Hesner netdater...

 

Erling Petersen lytter til Agnes Schmidt, der fejrer 50-års jubilæum som PlayBoy-girl...

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.