Kæmpe kongrescenter i støbeskeen
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/04/2022 - 10:22

Samfund og Politik
SAMFUND: Calpe, Alicante, satser på såkaldte MICE-turister med et hotel- og konferencecenter i million-klassen.
Alicante-byen Calpe har besluttet at deltage i kapløbet om at tiltrække MICE-turister. Forkortelsen dækker over turister, der deltager i konferencer, kongresser, messer og lignende. Byen satser stort med et konferencecenter i millionklassen.
Som det fremgår af avisen Información, har rådhuset i Calpe allerede givet grønt lys til projektet fra AR Hotels & Resorts-kæden om at bygge et konferencecenter i forbindelse med et hotel med 606 værelser, og der skal være et mødelokale med plads til 1.500 kongresdeltagere.
Hele herligheden koster en anslået investering på 65 millioner euro, og det forventes at skabe direkte og indirekte 1.500 arbejdspladser.
Hotelkæde har allerede grunden, styr på finansieringen og nu altså også byplanlægningstilladelsen.
Ambitionen er at tage imod 125.000 kongresdeltagere om året.
Formålet med projektet i Calpe er at konkurrere med andre byer i provinsen som Alicante og Elche, inden for kongres-turisme og at blive et referencepunkt for 'MICE' i Middelhavsområdet.
AR Hotels & Resorts har i forvejen en portefølje bestående af fire hoteller - Diamante Beach, Roca Esmeralda, Imperial Park og The Cookbook Hotel - samt 500 turistlejligheder i Calpe.
Kan måske også interessere dig
Sánchez til Xi Jinping: Spanien ser Kina som en partner for EU
Den spanske premierminister mødtes med den kinesiske præsident midt i USA's handelskrig med den asiatiske gigant.
Flere blev dømt for vold i nære relationer sidste år
Over 39.000 mænd dømt i 2024, svarende til stigning på fem procent.
Det umulige er sket: Højdeskræk er vekslet til klatrefryd
VIDEO: Tag med op-op-op og mærk livet.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.