Kampagneuge vidner om tunge speeder-fødder
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/08/2025 - 08:53
Fly & trafik
Flere fartbøller på vejene.
Under en intensiv kontrolkampagne i starten af august har de spanske myndigheder udskrevet bøder til 68.662 bilister for at køre for stærkt.
Kampagnen, som varede i syv dage, afslørede, at 6,7 procent af de kontrollerede biler kørte over hastighedsgrænsen.
Det skriver trafikdirektoratet, DGT, i en pressemeddelelse.
Flest bøder på motorvejene
Over halvdelen af bøderne, nemlig 53,2 procent, blev udskrevet til bilister på motorveje og motortrafikveje. Her blev 36.662 bilister taget for overtrædelser.
På almindelige landeveje fik 44,9 procent, eller 30.854 trafikanter en hilsen med fra politiet.
Desuden modtog 1.310 bilister bøder i byområder.
Alvorlige overtrædelser
11 bilister kørte så hurtigt, at de blev anholdt og skulle forklare sig for en dommer for grove hastighedsovertrædelser.
Ifølge den spanske straffelov betragtes det nemlig som en forbrydelse at køre mere end 80 km/t over grænsen. Disse bilister risikerer nu alvorlige straffe.
Kampagnen, som blev gennemført af Guardia Civil mellem den 4. og 10. august, omfattede 2.793 kontrolpunkter, hvor over en million trafikanter blev kontrolleret.
Tallene viser desværre en stigende tendens i antallet af fartbøder sammenlignet med tidligere kampagner.
Samarbejde mellem myndigheder
Foruden Guardia Civil deltog også regionale og lokale politistyrker i indsatsen. Dette samarbejde er afgørende for at sende et ensartet budskab om vigtigheden af at overholde hastighedsgrænsener på alle vejtyper.
Myndighederne understreger, at fart er en af de største årsager til trafikulykker.
Kan måske også interessere dig
Droner lukkede Alicante Lufthavn, og flere fly blev omdirigeret
Efterforskning af droner fortsætter.
Forbrugerforening kræver momssænkning og kommer med fif til at spare
Sund mad koster mere, og prisstigninger er kommet for at blive.
Middelalderby bygget på lava - det rene eventyr
Tag med til en helt speciel by med Europas største … Vietnammuseum?
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















