Kamphaner i forsonende møde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/11/2011 - 12:14

Samfund og Politik
Spaniens afgående ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, og landets kommende regeringsleder, Mariano Rajoy, mødtes i går ansigt ...
Spaniens afgående ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, og landets kommende regeringsleder, Mariano Rajoy, mødtes i går ansigt til ansigt for første gang efter søndagens parlamentsvalg.
Mødet varede i to timer og forgik i 'en venskabelig' tone. Formålet var at blive enige om rammerne for det forestående magtskifte og forberede Spaniens deltagelse i det næste topmøde i Bruxelles den 9. december. Det møde får deltagelse af José Luis Rodriquez Zapatero som fungerende ministerpræsident, hvorimod det ikke forventes at nogen fra landets nye konservative regering dukker op.
Zapatero har til gengæld lovet at holde det konservative parti informeret om alle de beslutninger, der bliver truffet. Han har også forpligtet sig til at inddrage Rajoy i udarbejdelsen af de forslag til løsning af Spaniens økonomiske krise, der skal fremlægges for de øvrige EU-lande på topmødet den 9. december.
Kilder inden for det konservative parti er ikke i tvivl om, at Zapatero vil holde sit ord.
I en telefonsamtale mandag blev begge partiledere enige om at gøre deres bedste for, at magtskiftet kommer til at fremstå som en 'eksemplarisk model'.
Kan måske også interessere dig
Krigen rykkede ind i stuerne
RTVE udfordrer Eurovision efter advarsel med budskab for Palæstina.
UCO trænger ind i PSOE's hovedkvarter og Transportministeriet for at klone email-konti
Agenterne er også mødt op hos Adif og Transportministeriets vejdirektorats hovedkvarter.
Løsninger til os, der bøvler med at holde liv i blomsterne
Fif til fem planter, der trives i fuld sol.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.