Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kaniner truer AVE-toget

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/03/2011 - 11:42

Vejr og natur


Højhastighedstog trues af bitte-små gnavere, der bruger banerne som hjem. Det lyder som en røverhistorie, men den er go' nok.

Højhastighedstog trues af bitte-små gnavere, der bruger banerne som hjem. Det lyder som en røverhistorie, men den er go' nok.

 

AVE's største fjende er et lille pattedyr med navnet Lagomorph med lange ører. Jernbanelinjerne er nemlig et helt perfekt sted til kaninhuler, fordi hegnet beskytter mod jægere og andet, der kan forstyrre den hjemlige idyl.

 

Sikre og helt uforstyrrede graver kaninerne deres huler under jernbanelinjerne og undergraver på den måde skinnerne. Til bekæmpelse af skadedyrene og for at forhindre dem i at bygge tunneller, der forstyrrer stabiliteten, har Udviklingsministeriet (gennem det statslige selskab Adif) nu bevilget omkring 477.000 euros til at bekæmpe de små gnavere.

 

Kaninfest i bøndernes afgrøder

Adif fortog allerede et pilotprojekt sidste år på forskellige stedet i banelegemet, hvor de fleste kaniner var blevet opdaget. Fra i dag vil alle linjer være under overvågning. Ingen skadedyr indtil videre skadet infrastrukturen, så projektet er primært tiltænkt som forebyggelse.
Dermed imødekommer man også ejere af fast ejendom, der grænser op til sporene. De havde oplevet stigende gener, da skadedyrene lystede sig i afgrøder på markerne. Ud over at bruge net til at indfange kaninerne er fritter den mest udbredte metode til at jage kaninerne. Fritterne bliver sluppet løs i hulerne og tvinger kaninerne ud, hvor der så står fælder klar ved udgangene.

 

Hul i hovedet!

For miljøforeninger giver projektet ingen mening. For det første fordi, som de siger, der er ingen undersøgelser, der beviser, at kaninerne skader. For det andet fordi, at nogle steder kommer man til at jage de vilde kaniner ved sporene, og blot få meter derfra er dyrene fredede på grund af en kraftig reducering i antallet af de vilde kaniner. Det forklarer Theo Oberhuber, koordinator for de Økologiske Kampagner i Aktion.

Efter foreningens mening, er det helt hul i hovedet at bruge fritter i kampen mod kaninerne, da de angriber kaninerne. I stedet burde man søge at kontrollere betanden af de vilde kaniner, ved at regulerer antallet af hanner og hunner.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.