Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kasino-magnat styrer hovedstadsråd

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/02/2013 - 11:20

Samfund og Politik


Det konservative hovedstadsråd i Madrid bukker og skraber for den amerikanske kasino-milliardær, Sheldon Adelson, der har krævet en række pr...

Det konservative hovedstadsråd i Madrid bukker og skraber for den amerikanske kasino-milliardær, Sheldon Adelson, der har krævet en række privilegier til gengæld for opførelse af sin spanske kasino-by, Eurovegas.

 

Hovedstadsrådet er klar til at behandle den nye kasino-by som en ”juridisk ø”, hvilket betyder særbehandling og en bunke undtagelser fra den spanske lovgivning, afslører den regionale regering.

 

Den nye kasino-by siges at skabe mindst 120.000 arbejdspladser og give et massivt løft til den regionale økonomi i den kriseramte Madrid-forstadskommunen Alcorcón, der skal huse det nye spille-eventyr.

 

Ændrer det, der skal til

Undtagelserne omfatter fritagelse for diverse gængse skatter, såsom ejendomsskatter, indkomstskat og spilleskat, der bliver ændret i kravende til jobskabelse, så det bliver billigere at ansætte folk og hente personale fra andre lande, fritagelse fra lukkeloven og en lempelse af rygeloven.

 

Da forhandlingerne om etablering af det nye Eurovegas startede, sagde den daværende formand for Madrid-regionen, Esperanza Aguirre, at”eventuelle regler, der skal ændres, vil blive ændret”. Det skal ske ved oprettelse af en ”juridisk og skattemæssig ø”, hvorved Eurovegas kan omgå landets lovgivning.

 

Men også andre kasinoer og spillesteder drager fordel af Eurovegas skattelettelser. Der blev i december vedtaget en lov, som nedsætter beskatningen af spillesteder fra de nuværende mellem 22 og 45 procent til kun 10 procent. Den nye lov træder i kraft når Eurovegas åbner i 2017.

 

Eurovegas kræver også en lempelse af rygeloven, men her har sundhedsminister Ana Mato indtil videre stået stejlt på sit nej og sagt, at en ændring af rygeloven ”end ikke er til diskussion”.

 

Der vil blive anlagt en ny metrostation ved Eurovegas og blive indsat hyppige busafgange, som gør det lettere for spillefuglene at komme til det nye paradis.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.