Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kaster brændende tøj

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/05/2014 - 11:47

Samfund og Politik

Omkring 800 immigranter forsøgte i går igen at forcerede det seks meter høje grænsehegn mellem Marokko og den spanske enklave Melilla på No...

Omkring 800 immigranter forsøgte i går igen at forcerede det seks meter høje grænsehegn mellem Marokko og den spanske enklave Melilla på Nordafrikas kyst. Denne gang brugte de brændende tøj som kasteskyts mod grænsepolitiet.

 

140 personer nåede over hegnet og søgte tilflugt forskellige steder i byen, mens 150 er blevet sendt tilbage til Marokko, skriver Lainformacion.

 

Resten nåede ikke helt over hegnet, ingen de blev holdt tilbage.

 

Stormen mod grænseovergangen startede klokken seks. Mindst tre grænsebetjente er blevet såret. En blev kvæstet, da en af immigranterne faldt ned over ham fra en pæl i seks meters højde.

 

Endnu et stormløb mod grænsen skete klokken 10:45.

 

Antallet af immigranter, som i løbet af årets første fire måneder har forsøgt at krydse grænsen til Melilla, er nu oppe på 1.300 personer, hvilket er mere end tallet fra hele sidste år.

 

Brændende tøj som våben

Nyt er at immigranterne nu forsøger at barrikadere sig ved at kaste brændende tøj ned mod betjentene.

 

De spanske myndigheder vil nu sætte yderligere forstærkning op langs hegnet, så det bliver sværere at gribe fat.

 

Der er 1.900 immigranter indkvarteret i asylcentret Centro de Estancia Temporal de Inmigrantes (CETI), hvilket er mere end dobbelt så mange, som der er kapacitet til.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.