Kaster sig ud fra broen og filmer det
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/09/2011 - 12:30
Krimi og katastrofe
Ikke alle modediller er lige harmløse. Et nyt fænomen, hvor vovefulde unge kaster sig ud fra svimlende højder, giver politiet grå hår i hov...
Ikke alle modediller er lige harmløse. Et nyt fænomen, hvor vovefulde unge kaster sig ud fra svimlende højder, giver politiet grå hår i hovedet.
De seneste rapporter kommer fra Valladolid i Midtspanien, hvor politiet har fået en masse henvendelser fra folk, der har set unge kaste sig i floden fra Poniente-broen midt i byen.
En af de mest modige er en vis Fernando 'Sevillano', som forekommer hyppigt på de videoer, der er lagt ud på Internettet.
Han blev sidst set og filmet, da han kastede sig ud fra broen den 10. september kl. 23.30 under overværelse af omkring ethundrede nysgerrige, som havde taget opstilling på broen.
Ved flodens bredder stod flere politibetjente, som blev mødt med tilråb som 'tilskuere' og 'ud-ud'.
Der har siden været en række flere tilfælde af udspring fra broen. Senest torsdag i sidste uge, hvor tre unge havde kastet sig i floden fra de farefulde højder.
Fernando "Sevillano" kaster sig fra broen
Ud over den 40-årige spanske statsborger, Fernando 'Sevillano', har politiet anholdt den bulgarske statsborger Ivo på 26 år og grækeren Marios K., der også kun er 26 år gammel.
Springet fra broen er livsfarligt, eftersom dybden i Pisuerga-floden er stærkt varierende: højst et par meter ved broens piller og til flere meters dybde.
Bøderne for de ulovlige udspring varierer fra 1.500 til 3.000 euro, men meget tyder på, at de unge har udsigt til at tjene en ekstra tjans, når de indgår væddemål om, hvorvidt de tør eller ej.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.