Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kendt hoteldirektør anholdt for svindel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/10/2013 - 01:00

Samfund og Politik


Der ruller hoveder på direktørgangene. Efter anklager om misbrug af offentlige penge er en kendt hoteldirektør, en tidligere bankdirektør og...

Der ruller hoveder på direktørgangene. Efter anklager om misbrug af offentlige penge er en kendt hoteldirektør, en tidligere bankdirektør og en udvalgsformand fra regionsregeringen anholdt i den såkaldte ERE-sag.

 

Hoteldirektøren er Ángel Quesada, der er generaldirektør for de to mest kendte hotelkomplekser i Torremolinos, Don Pedro og Don Pablo. Han er desuden er næstformand for den kendte hotelforening på Costa del Sol (AEHCOS) i Torremolinos.

 

Sagen går helt tilbage til 2004, hvor 54 ansatte på Hotel Don Pedro blev fyret og gik på førtidspension.
Ifølge politiet er sket uregelmæssigheder i forbindelse med den offentlige støtte hoteller, der stod overfor omfattede fyringer og nedskæringer, kunne få.

 

Hjalp tidligere borgmester

Ud over mistanke om bestikkelse og embedsmisbrug er de sigtede også i søgelyset i forbindelse med anklager om hvidvaskning af sorte penge fra offentlige fondsmidler.

 

I samme sag er Enrique Rodriguez Contreras også anholdt. Han er formand for Beskæftigelses- og innovationsudvalget i Sevilla. Rodríguez Contreras var formand for udviklingsudvalget i Andalusien fra 2002 til 2004.

 

Han var direkte involveret i starten på offentlige tilskud til en personale-medskæringstruet virksomhed, ejet af Angel Rodríguez de la Borbolla den tidligere socialistiske borgmester i Cazalla de la Sierra og bror til den tidligere formand for den andalusiske regering, José Rodríguez de la Borbolla. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.