Kinesere overtager småbutikker
Skrevet af Pia Bruun, tir, 11/05/2010 - 12:53
Penge & Forbrug
Der er snart flere kinesere bag diskerne i småbutikkerne i Málaga, end der er spaniere.
Der er snart flere kinesere bag diskerne i småbutikkerne i Málaga, end der er spaniere.
Mens der for ti år siden var godt 1.000 erhvervsaktive kinesere, er tallet nu steget til det 5-dobbelte.
Der er kinesere bag stort set alle frugt- og grøntsags butikker, bazarer, sko og tøjbutikker, og ikke mindst i de mange små minimarkeder, der skyder op i boligkvartererne i udkanten af Málaga.
40% af supermarkederne og 45% af bazarerne i Málaga provinsen er drevet af kinesere.
Alene i løbet af det seneste års tid er antallet af kinesiske virksomhedsledere nærmeste tredoblet.
”De er rigtig dygtige til at drive forretning, de arbejder meget og hurtige til at lære,” siger formanden for den lokalhandelsforening Enrique Gil, fra Fecoma.
Men ikke alle forretningsfolk er glade for de energiske kinesere.
”Vi kan ikke klare os i konkurrencen med kineserne. Jeg kan ikke holde åbent 12 eller 14 timer i døgnet, og prøver at klare mig ved at tilbyde god service og kvalitet, men der er ingen der vil betale,” siger Gloria López, der ejer bogbutikken Esterri, i El Palo kvarteret i Málaga.
Her er der i løbet af de seneste år åbnet syv kinesiske bazarer.
Ifølge den andalusiske lukkelov, må forretninger på mindre end 300 m2 holde åbent hele døgnet, året rundt.
Selv om kineserne holder blandt de mest erhvervsaktive udlændinge på Costa del Sol, så kan de ikke stikke danskerne.
Ifølge statistikkerne er der 8.000 kinesere tilmeldt den spanske sygesikring. Heraf er 40%, eller godt 3.300 selvstændige.
Tallet er kun overgået af danskere. 57% af de danske statsborgere, der er tilmeldt sygesikringen, er selvstændige.
Herefter kommer briter, med 46% og finner, med 44%.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.