Kinesisk og japansk hitter hos spaniere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 29/08/2012 - 12:21
Samfund og Politik
Det er hverken fransk, italiensk eller tysk, der trækker mest, når spaniere vil lære fremmedsprog. Næstefter favoritten engelsk kommer overr...
Det er hverken fransk, italiensk eller tysk, der trækker mest, når spaniere vil lære fremmedsprog. Næstefter favoritten engelsk kommer overraskende nok kinesisk og japansk, mens tysk og fransk er forvist til fjerde- og femtepladsen.
Flere jobmuligheder
Det viser en undersøgelse, der er foretaget af internetportalen ”Like Language”, oplyser Europa Press.
Af de 1.400 adspurgte siger hele 60 procent, at de foretrækker at lære engelsk, mens 12 procent siger, at de gerne vil lære kinesisk og 10 procent japansk.
Årsagen til, at seks ud af 10 foretrækker engelsk, er en forbedring af deres jobmuligheder, mens de, der vælger kinesisk og japansk, gør det af interesse for sproget og kulturen.
Smutter til Kina
Der er også efterspørgsel på tysk- og franskundervisning, men meget tyder på, at de gamle europæiske sprog er ved at miste terræn.
Undersøgelsen, der offentliggøres af sproginstituttet Instituto Confucio i Barcelona, som har specialiseret sig i kinesisk, viser, at interessen aldrig har været større, og at mange af eleverne bagefter ønsker at rejse til Kina for at opleve kulturen og landet – og eventuelt blive ansat af en spansk virksomhed i et land, der befinder sig i en rivende økonomisk udvikling.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.