Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Klager til konge og højesteret

Skrevet af , tor, 12/06/2014 - 11:20

Samfund og Politik


Formanden for den kanariske regionsregering, Paulino Rivero, vil i audiens hos Spaniens snart nye konge, for at få stoppet de planlagte oliebor...

Formanden for den kanariske regionsregering, Paulino Rivero, vil i audiens hos Spaniens snart nye konge, for at få stoppet de planlagte olieboringer ud for De Kanariske Øer. Sagen er endt i højesteret, som har udsat en afgørelse til næste uge.

 

Den kanariske regionsregering, ø-styret på Lanzarote og Fuerteventura, miljøorganisationerne Ecologistas en Acción Ben Magec , Fundación César Manrique, World Wildlife Fund og Izquierda Unida samt flere andre politiske partier har klaget over en rapport fra det spanske miljøministerium, som giver grønt lys for olieeftersøgningen.

 

World Wildlife Fund siger, at miljøministeriets godkendelse af olieboringerne er i strid med EU's handelsaftale og direktiverne for beskyttelse af habitat og miljø.

 

Præsidenten for regionsregeringen på De Kanariske Øer, Paulino Rivero, siger, at han vil have et møde med Spaniens snart nye konge, Felipe VI, for at få bremset Repsols planer om olieudvinding ud for øerne.

 

Kræver folkeafstemning

Regionsregeringen kræver, at der afholdes en folkeafstemning på øerne om oliesagen. Kravet ventes at blive afvist af regeringen i Madrid, men lokalstyres går formentlig videre med planerne alligevel.

 

Hvis det ender med, at Repsol får lov til at bore i undergrunden under havet, vil det tage mere end tre måneder at bore de to første gange. Hvis det viser sig, at der skal bores en tredje gang, vil processen vare 180 dage eller næsten et halvt år.

 

Boringerne skal ske fra skibet Rowan Renaissance, som koster 620.000 dollar at bruge per dag.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.