Klapjagt på udenlandske fartsyndere
Skrevet af Pia Bruun, tor, 19/08/2010 - 10:13

Samfund og Politik
Det spanske færdselspoliti, DGT, har opsat nye radarer. De skal registrere udenlandske fartbilister, der tegner sig for op til 40 procent af somme...
Det spanske færdselspoliti, DGT, har opsat nye radarer. De skal registrere udenlandske fartbilister, der tegner sig for op til 40 procent af sommerens fartforseelser.
Radarerne er opsat på AP-7 i Castellón, på A-7 i Murcia, på A-31 i Alicante og på A-52 i Zamora.
Radarerne registrerer og fotograferer automatisk de bilister, der træder for hårdt på speederen.
Oplysninger og foto af bilens nummerplade bliver sendt videre til færdselspolitiets hovedkvarter i León, som ekspederer bøden videre og til de patruljevogne, der befinder sig lige i nærheden.
Hvis det lykkes politiet at en opspore fartbilist, vil føreren blive bedt om at betale et depositum på mellem 100 og 600 euro – afhængig af lovovertrædelsens omfang. Hvis føreren nægter at betale, kan politiet kræve bilen beslaglagt.
"Det er utroligt kompliceret at opkræve en bøde i bilistens hjemland, og det er derfor, at vi satser på at opkræve bøden her og nu,” forklarer færdselspolitiets underdirektør, Federico Fernández, i dag over for flere spanske medier.
DGT anslår, at mellem 30 og 40 procent af trafiksynderne på de spanske landeveje er udenlandske turister.
Det nye system med faste radarer fungerer allerede i flere andre EU-lande. Spansk politi håber nu på et bedre samarbejde om opkrævning af færdselsbøder i EU.
Kan måske også interessere dig
Dansk formandskab i fokus ved spansk ministers møde med Kaare Dybvad
Grande-Marlaska fremhæver Schengen-ånden på aftalens 40-årsdag.
Ny ferietrend: Vil se eller dyrke sport
Over end en tredjedel planlægger nu ferien omkring sportsbegivenheder.
På opdagelse på de gamle togspor
Mere ukendt område nær Málaga By reddede menneskeliv under borgerkrigen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.