Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Klar til pink måne?

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 22/04/2024 - 07:00

Rejser & oplevelser

Udsigt til flot oplevelse på nattehimlen.

Forårssæsonen i Spanien har budt på masser af tiltrængt regn, men det er næppe ligefrem højst på ønskelisten over ferieoplevelse.

Til gengæld er der en oplevelse i vente denne uge.

Da vil en enorm fuldmåne nemlig være helt tydelig, og fænomenet kan nydes med det blotte øje i hele Spanien. Det ser dog umiddelbart ud til at blive flottest ved kysten, da det kan blive lidt overskyet i det centrale af fastlandet.

Denne måneds fuldmåne er kendt som den 'la Luna Rosa' og er et astronomisk fænomen, der vil lyse himlen op den sidste onsdag i april.

Den 24. april vil månen vise sig i sin fulde pragt i stjernebilledet Skorpionen klokken 01:49 om natten, men hvis det er lidt for sent for dig, skulle den altså også være synlig i hele landet i det meste af natten. Og det kræver ikke sofistikerede instrumenter, da den er synlig med det blotte øje.

At aprils fuldmåne kaldes for den lyserøde måne, er egentlig lidt falsk varebetegnelse. Det har nemlig ikke noget at gøre med månens farve.

Den har fået sit navn på grund af den lyserøde mos eller bjergflox, som er de første blomster, der dukker op i Nordamerika og Canada på denne tid af året.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.