Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Klask til catalanerne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/02/2013 - 12:26

Sport & hobby


Real Madrid fik sin livret i går aftes. En udebanesejr over F.C. Barcelona.

Real Madrid fik sin livret i går aftes. En udebanesejr over F.C. Barcelona.

 

Real Madrid har ellers haft en ganske forfærdelig sæson i La Liga. For det første må holdet erkende, at mesterskabet virker mere end urealistisk langt væk, da der er hele 16 point op til ærkerivalerne fra Barcelona. Men ikke nok med det.  De er også fire point efter lillebror Atletico Madrid. 

 

Det er dog ikke urealistisk at hente lillebroren i tabellen, specielt ikke med den moralske oprejsning Madrid-drengene fik i gårsdagens kamp mod Barcelona.

 

De hvidblusede fra den spanske hovedstad slog nemlig catalanerne med 3 - 1 i Copa del Rey, og det endda i Barcelonaspillernes egen hule, Camp Nou. Det er netop den slags sejre, der kan redde noget af æren for Real Madrid i denne sæson.

 

Der findes næppe noget sted i verden, hvor Real Madrid hellere vil vinde en fodboldkamp. Og sejren kan i høj grad tilskrives en vis Hr. Cristiano Ronaldo. Han scorede nemlig til 1 - 0 på et straffespark i første halvleg, og da han scorede til 2 - 0 i anden halvlegs 67. minut, var kampen reelt afgjort.

 

Ellers skulle Barcelona score tre gange de sidste minutter, og det var for stor opgave for Barcelona, der tydeligvis ikke var på toppen. I stedet kom Real Madrid foran 3-0, inden Jordi Alba til sidst scorede et trøstemål til slutresultatet 3 - 1. 

 

Dermed er Real Madrid i Copa del Rey-finalen, hvor holdet skal møde enten Atletico Madrid eller Sevilla. Det bliver afgjort i aften, hvilket af de to hold det bliver, når de tørner sammen i Sevilla. Atletico Madrid vandt det første opgør på hjemmebane med 2 - 1. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.