Klimaforandringerne er allerede i gang med at ændre turismen i Spanien

Klimakrisen vil efterlade varme nætter, mindre sandstrande og tørke i Spaniens turist-hotspot.

I et halvt århundrede har sol- og strandturismen været konge i Spanien. Et misundelsesværdigt klima og lange, fredelige middelhavsstrande har tiltrukket millioner af indenlandske og udenlandske besøgende på jagt efter fred og ro - eller fest - i sommermånederne. Men hvad sker der, når solen er for varm til at ligge på liggestolen, eller når strandene løber tør for sand på grund af de konstante storme?

Klimaforandringerne påvirker allerede turismen i Spanien, som er det næstmest besøgte land i verden. Det medfører etydelige konsekvenser for landets vigtigste industri, som står for næsten 13 procent af BNP. En nylig rapport fra Banco de España påpeger, at denne krise kan få turister til at flytte til destinationer med mere moderate temperaturer om sommeren. 

Faktisk registrerede køligere destinationer, som regionerne ved Det Cantabriske Hav, Navarra og La Rioja, en stigning i besøgende på 26 procent i 2023 sammenlignet med niveauet før pandemien. De kan sammenlignes med det lille fald i andre regioner med større vægt på turisme, som eksempelvis De Kanariske Øer, De Baleariske Øer og Andalusien, som har oplevet fald på henholdsvis 0,5 procent, 0,1 procent og 0,2 procent - selvom øgrupperne fortsat er de mest besøgte. Banco de España  konkluderer, at der har været en reduktion i koncentrationen af turister i områder med størst velstand i højsæsonen og en stigning i belægningen på stranddestinationer i efteråret og vinteren.

"Folk, der plejede at komme her, begynder at gå i panik".

Klimakrisen er ikke kun en fremtidig trussel. "Den kan allerede mærkes. Folk fra Middelhavsområdet flygter i stigende grad nordpå, og folk, der plejede at komme her, begynder at blive bange", forklarer Andreu Escrivà, miljøforkæmper og formidler af klimaforandringer, til RTVE.es. På engelsk er udtrykket coolcations, et spil på ordene "cool" og "vacation", begyndt at blive populært og henviser til et fænomen, der er på fremmarch: søgningen efter destinationer med mere moderate temperaturer.

Akademiske studier har i årevis advaret om den globale opvarmnings indvirkning på turistankomster til Middelhavskysten, Spaniens mest populære turistdestination sammen med De Kanariske Øer, og et sted, der er "særligt påvirket af hedebølger eller ekstreme fænomener", som er blevet hyppigere og mere intense med klimakrisen, påpeger Andreu Escrivà.

Alligevel er der indtil videre ingen tegn på et skift i turismen fra de varmeste til de koldeste områder. Efter COVID befinder vi os i "et øjeblik med turisteufori, hvor rekorder bliver slået år efter år på praktisk talt alle destinationer", siger Jorge Olcina, professor i geografi ved universitetet i Alicante og ekspert i forholdet mellem turisme og klimaforandringer. 

Spanien modtog 85 millioner besøgende i 2023, mere end nogensinde før, og har også haft et rekordstort første kvartal i 2024.

Problemet, siger Jorge Olcina, "vil blive mere afgørende fra det næste årti og fremefter", selvom han minder os om, at sektoren allerede er nødt til at "omstille sig og tilpasse sig klimaforandringerne". Escrivà mener også, at den "brutale inerti" i turismen efter pandemien ikke vil medføre drastiske ændringer på kort sigt, men han er sikker på, at "turismen i Spanien og især på Middelhavskysten i 2034 ikke vil være, som den var i 2024".

Termisk komfort bevæger sig nordpå

Turister er på udkig efter det, der kaldes termisk komfort på deres ferie. Hvis det er om sommeren, og det hovedsageligt er turister fra koldere nordeuropæiske lande, er de hovedsageligt på udkig efter behagelige temperaturer og ingen regn. Problemet er, at denne termiske komfort, dette klima, som er "Spaniens største ressource", ifølge Escrivà, "bevæger sig nordpå".

Han nævner som eksempel de hede nætter, hvor minimumstemperaturen ikke kommer under 25 grader, og som er blevet femdoblet i Spanien i de seneste år: Hvis der i 80'erne var 17 af disse nætter om året, er der nu 99 ifølge data fra AEMET. "Din krop kan ikke længere hvile, så du begynder at sige "det er ikke det værd, jeg kan ikke finde det, jeg ledte efter, og jeg tager derhen, hvor komforten er"," siger  Escrivà, der er forfatter til bogen ‘Y ahora yo qué hago’.

En sommersæson, der bliver længere

Klimaforandringernes fremmarch i Spanien, der er særligt sårbart over for deres virkninger, har flere ansigter. María José Viñals, professor ved Universitat Politècnica de València med speciale i sammenhængen mellem turisme og natur- og kulturarv, bemærker, at på den ene side er "destinationer i nord nu mere attraktive for strandaktiviteter", mens der på den anden side "i de sydligere områder er kommet flere ekstreme varmeepisoder, og det får nogle mennesker til at genoverveje at komme, især de mest sårbare, dem med børn eller helbredsproblemer".

Som rapporten fra Banco de España også påpeger, kan Middelhavsregionerne desuden drage fordel af en forlængelse af turistsæsonen ud over sommermånederne med et mildere forår og efterår. "Stigningen i antallet af ankomster har været mere udtalt i efterårs- og vintermånederne, hvilket tyder på en vis sæsonmæssig spredning", siger Banco de España .

"Det er ikke en dårlig ting, at sæsonen forlænges, fordi det giver større stabilitet i beskæftigelsen", siger Viñals, som også mener, at denne "omfordeling" af sæsonen er positiv for at undgå spidsbelastninger i mange byer og stranddestinationer midt på sommeren og de øjeblikke, hvor "alle sundheds- og rengøringstjenesterne er overbebyrdede".

For hotellernes arbejdsgiverforening er temperaturstigningen "til gavn for sol- og strandturismen", da "det bliver varmere i længere tid", ifølge generalsekretæren for den spanske sammenslutning af hoteller og turistvirksomheder (CEHAT), Ramón Estalella.

Escrivà advarer dog om, at en stigning i antallet af turister i maj eller oktober "ikke vil kunne kompensere" for et forventet fald i antallet af besøgende i en stadig mere kvælende juli og august, da det er i disse to måneder, hvor størstedelen af befolkningen er på ferie, at en fjerdedel af ankomsterne er koncentreret.

Storme, sandløse strande, tørke og myg

Men stigende temperaturer er ikke den eneste effekt af klimaforandringerne. Der vil også komme flere ekstreme fænomener som storme og oversvømmelser, og stormenes intensitet og stigningen i havniveauet vil forstærke strandenes tilbagegang. 

I Barcelona vil der denne sommer være 20 procent mindre sand på strandene, og ministeriet for økologisk omstilling har allerede advaret om, at det på lang sigt ikke vil være muligt at fylde sand på i alle de kommuner, der anmoder om det, som miljøminister Hugo Morán påpegede i udtalelser til El Periódico i april. Middelhavskysten er særligt sårbar, fordi "stort set hele striben parallelt med kysten er bebygget", og det er ikke muligt at flytte disse bygninger fra strandbredden, og der er et "nettotab" af strandareal, påpeger Viñals.

Derudover stiger havtemperaturen. I 2023 satte Middelhavet rekord - 31,2 grader på Balearerne - hvilket på den ene side gør det mindre behageligt at bade og øger sandsynligheden for, at der kommer vandmænd, og på den anden side fremmer dannelsen af vindstød på kysten og "mere tropiske nætter", ifølge Olcina.

En anden risiko er spredningen af skadedyr og insekter som f.eks. tigermyggen, der bliver mere og mere udbredt i Spanien. Disse og andre, der er hjemmehørende i varmere klimaer, er bærere af sygdomme som denguefeber eller Nil-virus, sygdomme, der indtil for nylig var ukendte i spanien, men som er i stigning. Dertil kommer virkningen af tørken, som ifølge Escrivà truer med at reducere den "rekreative brug" af vand, som man allerede har set det i Catalonien og kontroversen om fyldning af swimmingpools i de seneste måneder.

Og det er ikke kun sol- og stranddestinationer, der lider. Kulturturismen til byer som Madrid, Sevilla og Córdoba, som lider meget under varmeø-effekten, kan også blive påvirket, minder Viñals om: "Nordligere byer er nu bedre positioneret på de internationale markeder, fordi de har mere tempererede temperaturer.” 

Tilpasning af turismemodellen

Stillet over for et skiftende panorama understreger Olcina vigtigheden af at tilpasse destinationer til højere temperaturer og vandmangel. "Byområder skal have mange flere træer, skygge, klimaskærme i offentlige bygninger, meget mere vand eller offentlige springvand, der giver folk mulighed for at køle af," forklarer han og giver et eksempel på Benidorm, en turistby par excellence i Spanien, som siden pandemien har overvejet, hvordan fremtidens turisme vil være.

Men det vil ikke være nok at tilpasse sig, advarer andre eksperter. Escrivà mener, at en fremtid med færre turister ikke nødvendigvis er dårlig og tillægger, at vi skal planlægge overgangen til en anden økonomisk model i stedet for at fortsætte med at fokusere på at tiltrække det største antal besøgende for enhver pris. "Al den stigning i antallet af turister, som vi tager imod nu uden at styre turismen og uden at forberede os på fremtiden, vil betyde et kraftigere fald, når betingelserne for den turisme forsvinder", siger Escrivá.

Demonstrationerne mod overfyldte turistområder, som er blevet gentaget for nylig på De Kanariske Øer og Balearerne, er en advarsel om, at nogle steder allerede har overskredet deres "bæreevne", advarer han. Viñals er enig og påpeger, at der er "meget mættede byområder", hvor det er nødvendigt at "fordele disse strømme godt" for at undgå at fordrive deres beboere fra byerne, som det allerede sker i mange historiske centre.

Estalella hævder også, at hans største bekymring, mere end klimaspørgsmålet, er "turismens indvirkning på beboerne". "I Spanien kan vi ikke alle sammen være det samme sted på samme tid," siger han og opfordrer til at regulere den manglende kontrol med turistindkvartering, som belaster forholdet til dem, der bor på destinationerne hver dag året rundt. Det er voksende udfordringer for den vigtigste industri i vores land, som ifølge nogle undersøgelser endda kan blive det mest besøgte land i verden i de kommende år med mere end 100 millioner turister.