Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Knas med egenbetaling

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/06/2012 - 11:24

Samfund og Politik


Vær forberedt på kaotiske tilstande, hvis du skal hente medicin på apoteket inden for de næste par dage. Det er nemlig ikke alle apoteker, d...

Vær forberedt på kaotiske tilstande, hvis du skal hente medicin på apoteket inden for de næste par dage. Det er nemlig ikke alle apoteker, der er klar til at takle det nye dekret om brugerbetalt medicin, som træder i kraft på søndag den 1. juli.

 

Mangler retningslinjer

Med bare to dage tilbage til at loven træder i kraft siger en talsmand for apotekernes sammenslutning, at de endnu ikke har modtaget retningslinier for, ”hvordan de skal forholde sig til de nye regler”.

 

Selv om 99 procent af alle spanske apoteker i dag er tilsluttet et elektronisk system, der giver adgang til sundhedsministeriets databaser, findes der forskellige modeller i landets selvstyrende regioner og det kan give problemer.

 

Næstformand for apotekerforeningens samarbejdsråd med offentlige institutioner, Isabel Vallejo, kritiserer, at regeringen ikke har oprettet en ”prøveperiode” for at give apotekerne – og patienterne - tid til at indrette sig på de nye regler. Mange patienter er også i tvivl om, hvordan reglerne kommer til at fungere. På de nye lægerecepter fremstår patientoplysningerne i form af en kode, som ingen kan forstå.

 

Las Lagunas er helt klar
Men ikke alle apoteker mener, der bliver problemer. Det er blandt andet tilfældet for et apotek i Las Lagunas, Mijas Costa. Apotekets leder, Pablo García, siger, at han er helt klar til det nye dekret og ikke regner  med, at der vil være forsinkelser.

 

- Når patienten kommer, vil vi gennem sundhedsmyndighedernes database kunne se, hvilken kategori patienten tilhører, siger han.

 

Der er 21 forskellige dispensations-ordninger i landet, og det kan give problemer, indtil de nye betalingssystemer er indarbejdet i regionerne.

 

Når det gælder refusion af det beløb, der er blevet betalt for meget til patientens medicinudgifter, vil tilbagebetalingen sker hvert halve år. Første gang bliver til februar 2013.

 

Specielt for Andalusien, Catalonien og Galicien

I Andalusien, Catalonien og Galicien skal der indføres et system, som betyder, at pensionister aldrig kommer til at betale for meget. De vil automatisk blive fritaget for egenbetaling, når de har betalt de 8, 18 eller 60 euro, som de højst skal betale om måneden. Derved slipper det andalusiske sundhedsvæsen for at skulle tilbagebetale de overskydende beløb, og patienterne slipper for at have ”penge stående på sundhedsvæsnets konto”.

 

 

I Catalonien er der indført en egenbetaling på en euro per recept, som trådte i kraft sidste uge ”Uden problemer”, siger en talsmand for det catalanske selvstyre.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.