Kold og våd påske
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/03/2014 - 11:44
Vejr og natur
Påsken kommer med regn og 14 grader flere steder. Det forudsiger Meteorologisk Institut i en beregning af påskevejret 2014. Påske starter i
Påsken kommer med regn og 14 grader flere steder. Det forudsiger Meteorologisk Institut i en beregning af påskevejret 2014. Påske starter i år den 13. april, og slutter den 21., og selv om det er relativt sent på foråret, er der ikke udsigt til hverken varme og sol fra en klar himmel.
Forudsigelserne er beregnet på gennemsnitlige beregninger af vejret i den nævnte uge i årene fra 1981 til 2013.
Påske-optog i fare
Påsken er en af de perioder på året, hvor vejret spiller en afgørende rolle. Mange benytter lejligheden til at tage på ferie ved et af de eftertragtede feriemål langs Middelhavskysten, og i Sydspanien dominerer de pompøse påskeprocessioner, hvor broderskaber bærer troner rundt i gaderne med figurer fra Jesus korsfæstelse.
Den nordlige del af landet får sandsynligvis overskyet vejr, og der kommer mellem ti – 15 mm nedbør, mens De Kanariske Øer dog får det noget lettere. Her bliver det solrigt og 22 graders varme. Resten af den sydlige del af landet får overvejende tørvejr.
Om natten kan det blive koldt, og mange steder i de indre egne af landet kan du opleve helt ned til fem grader frem til midten af april.
Varme- og kulderekorder
Men der er også eksempler fra tidligere år på, at påsken kommer med sommervarme. Den 17. april 2013 blev der målt hele 32,3 grader i Córdoba, og i Jaén 31,6 grader den 19. april 1985.
Også nordlige storbyer som León, Barcelona, Valladolid, Palencia og Burgos har fået varmen at føle. I perioden fra den 13. til 21. april 2013 blev der målt helt op til 35 grader.
Der er også undtagelser, der går i den stik modsatte retning. Som i Àvila den 13. april 1986, hvor der blev målt minus 8,6 grader, minus 6,5 i Valladolid og minus 6,1 i Palencia.
I dag
Vejr i Spanien, tirsdag kl. 15:00
Men uanset møgudsigter for påsken ser det alligevel ud til, at foråret er på vej med mere stabilt vejr – frem for alt i de nordlige egne, hvor det nu er slut med storm og blæst. Eneste sted, hvor det i dag bliver blæsende, er ved Gibraltar-strædet.
Madrid har i dag ret solrigt vejr og mellem fire – 18 grader, Barcelona skyet og ni – 16 grader, Valencia også skyet efterhånden og mellem ti – 20 grader, mens Málaga får en del sol og mellem ni – 21 grader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.