Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kommer Facebook til at koste penge?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/09/2023 - 10:05

Samfund og Politik

"Jeg melder mig også ud!"

I de seneste uger er du måske stødt på opslag fra dine facebookvenner, som har i sinde at melde sig ud af Facebook. Det skriver TjekDet, der er hele Danmarks politisk uafhængige faktatjekmedie.

Årsagen er, at Facebook tilsyneladende vil indføre brugerbetaling. Ifølge opslaget vil det sociale medie månedligt koste dig 4,99 dollars, som svarer til cirka 35 kroner.

Som et juridisk værn mod det tiltag, skal du blot kopiere opslagets tekst og dele det på din egen profil, og så undgår du samtidig, at Facebook bruger de digitale fodspor, du efterlader på platformen, må man forstå af opslaget.

Opslaget har i hvert fald floreret i over en uge, og det fremgår af opslaget, at opkrævningen sker fra på mandag. Og så står der, at deadline for at dele teksten er i dag, og at den nye regel vil træde i kraft i morgen.

Journalist Kalle Thue Gregersen, TjekDet, skriver:

- Og jeg ved ikke med jer, men jeg har ikke delt opslaget, og jeg har ikke haft tegnebogen fremme og sendt i omegnen af 35 kroner af sted til Facebook. Jeg kender faktisk ingen, der er blevet opkrævet noget som helst af Facebook. Og Meta, selskabet bag Facebook, afviser da også over for os, at det kommer til at koste penge at bruge deres platforme.

Så hvis du har ligget søvnløs over, at du ikke nåede at dele opslaget, kan vi berolige dig.

Du skal bare lige skynde dig at trykke på linket til artiklen lige nedenunder og læse hvorfor, 

Link til artiklen på TjekDet

TjekDet faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det. Opgør med misinformation og desinformation har været TjekDets hovedfokus, siden mediet første gang så dagens lys i november 2016.

Kommentarer

Kære Torben Og Kathrine.

I må høre meget , også uberettiget kritik.

Jeg er glad for al Jeres information.

Ole Bang må ha´ haft en dårlig dag, da han skrev, han kunne jo heller ikke vide at I var blevet kontaktet af folk der var bekymrede.

Ole Bang plejer da ellers at være meget posektiv.

God aften til Jer begge.
Jeg er ikke på Facebook.
Hvordan i alverden kan dette være af interesse for os der læser Spanien i Dag ?
Der er sikkert også nogle der vil hævde at månen er lavet af grøn ost, og meget andet vrøvl; men dét behøver i da heller ikke dementere.
Fint nok lige at fortælle om TjekDet, der som lødigt medie bringer noget fakta frem - men dét har de jo gjort om så meget andet.

Hej Ole
Tak for din kommentar. Faktisk har der hersket stor tvivl om sagen på mange Facebook-sider - som mange af vores læsere bruger - og i går havde vi også opringninger om, hvorvidt det kunne være rigtigt.
Så ville skæbnen, at TjekDet i dag tog fat på sagen, og vi valgte derfor at bringe deres artikel.
Bedste hilsner Torben
 

Flot service at i bruger tid på lige dét, men de Amigos der måtte være i tvivl om noget på FB kunne da bare ha spurgt dem; det er jo trods alt dér de er `fb-medlem`. ;-)

Ja, det har du selvfølgelig ret i. Har du prøvet at ringe til Facebook, en spansk myndighed eller lignende? Når vores Amigos ringer på vores TelefonAssistance, får de svar straks uden at trykke 1 for dit, 2 for dat, 3 for ditdat og derefter få ventemusik i lang tid. Og de behøver endda ikke fortælle, hvem de er. Det er ret fristende at benytte sig af… Bedste hilsner Torben

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.