Kommuner på kaos-kurs

Frygt for skattesmæk afholder udlændinge fra at lade sig registrere i turistkommunernes folkeregister, 'El Padrón'. Det bringer kommunernes økonomi i knæ og borger-servicen i fare.

Udlændinge værgrer sig ved at tilmelde sig folkeregistreret i deres bopælskommune. Årsagen er frygt for skattemæssige konsekvenser, siger flere eksperter og repræsentanter for kommunerne.

Stort set alle spanske Middelhavskommuner er ramt af en kraftig nedgang i indbyggertallet blandt udlændinge, og det er ikke kun immigranter, der har valgt at forlade kriseramte Spanien. Også EU-borgere flygter i stor stil, viser de seneste tal fra Statistisk Institut.

Læs også: Udlændingeflugt fra Spanien

Hovedrengøring i folkeregistrene

I flere tilfælde er nedgangen på mellem 20 og 30 procent, og danskere er ingen undtagelse. I Mijas Kommune er antallet af danskere i folkeregistret faldet fra cirka 1.200 sidste år til 967 i år.

Men hvad er årsagen til, at der er færre udlændinge tilmeldt folkeregistret?

En del af forklaringen skal findes i en opdatering af folketallet. Alle udenlandske borgere, som ikke har givet lyd fra sig inden for de seneste to eller fem år – afhængigt af, om de er EU-borgere eller ej - er per 1. januar i år blevet slettet fra folkeregistrene.

I Mijas Kommune var 14.000 udlændinge sidste år i fare for at blive slette fra folkeregistret, fordi de ikke havde givet sig til kende. Heraf er flere tusinde nu blevet slettet.

Berettiget eller uberettiget frygt

Men mange vælger helt bevist at leve i skjul for de spanske myndigheder. De frygter nemlig for de skattemæssige konsekvenser, hvis de er registreret i folkeregistret, selv om de kun opholder sig her i kortere perioder.

En forklaring, der ikke holder vand, når man ser på ejerne af fritidsboliger i Spanien. De er jo automatisk registreret i kommunerne i forbindelse med betaling af ejendomsskatter, renovation etc.

Skatteloven fra 2013, som pålægger udenlandske residente at oplyse formuebesiddelser i andre lande, er et eksempel på det spanske skattevæsens nye tiltag overfor de mange udlændinge, der er residente under Sydens sol.

Men der er også mange, der frygter, at oplysningerne bliver brugt af andre myndigheder, som for eksempel udveksling med skattemyndighederne i deres hjemlande.

- Der er ingen tvivl om, at mange er blevet slettet uden, de ved af det, siger daglig leder af udlændingekontoret i Mijas, Anette Skou.

- Men der er også nogen, der har valgt at lade sig framelde kommunen, fordi de er bange for skattemyndighedernes brug af folkeregisteroplysningerne, siger hun og understreger, ar der ikke kommer nye til.

Borger-servicen i fare

Nedgangen i folketallet kan få alvorlige konsekvenser for kommunernes økonomi, der er skruet noget anderledes sammen, end man kender det fra Danmark. I Spanien modtager kommunerne et tilskud fra staten på 170 euro per indbygger. Og det bliver rigtig mange penge, når man ganger tallet med tusinder.

I den sidste ende vil det gå ud over kommunernes borgere. Mange serviceydelser reguleres i henhold til antallet af registrerede i folkeregistret.

Det kan give knaphed på sundhedsydelser, skoler, antal postbude og taxi, vedligeholdelse af veje og flere andre ydelser, hvis der er flere brugere end registreret i folkeregistret.

Det britiske konsulat i Málaga anslår, at der er hen ved tre gange så mange briter, som officielt registreret.

Når det gælder danskere, er tallet formentlig lidt under.

- Der kan sagtens være dobbelt så mange danskere i Mijas som registreret, siger Anette, som understreger, at alle kan søge om optagelse i folkeregisteret.

Vi spørger ikke, hvor længe folk er her, siger hun.‏

Inden krisen satte ind, havde kommunerne meget store indtægter ved udstedelse af byggetilladelser. I kombination med, at der i mange år kun er udstedt meget få byggetilladelser, kan kommunernes økonomi godt ende i det rene kaos og derved bringe borger-servicen i fare.