Konge er lig med diktatur
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/01/2013 - 12:10

Samfund og Politik
Konge er lig med diktatur, og derfor skal gade have nyt navn. Der er ikke mange lune følelser for kongehuset i Alcanó.
Konge er lig med diktatur, og derfor skal gade have nyt navn. Der er ikke mange lune følelser for kongehuset i Alcanó.
Den lille landkommune i Lleida i det nordøstlige Spanien vil stryge kongens navn fra en central gade i den lille by, der har 250 indbyggere. Det fortæller byens borgmester, den republikanske nationalist, Sebastià Ricart, til Europa Press.
Ricart fortæller, at initiativet går tre år tilbage, hvor en gruppe selvstændigheds-pro-borgere fremsatte et forslag om, at navnet på Calle Joan Carles I blev ændret.
Forslaget blev dengang afvist af den daværende kommunalbestyrelse, men nu har den republikanske borgmester altså gravet det frem igen. Borgmesteren mener, at ”fjernelse af kongens navn er det samme som at fjerne rester fra det spanske diktatur”, skriver dagbladet Segre.
Kommunalbestyrelsen vedtog den 12. december at ændre gadens navn fra Joan Carles I til Les Escoles, og forslaget er nu til høring frem til slutningen af måneden, hvorefter det vil blive skiftet ud.
Alcanó er en af de 140 kommuner i Lleida, der har tilsluttet sig uafhængighedsforbundet Asociación de Municipios por la Independencia.
Kan måske også interessere dig
Brødre skjulte sig 20 meter fra hinanden uden at vide det
30-års gemmeleg for Franco kunne endelig slutte.
Hvor i Spanien køber udlændingene boliger - og hvem er de?
Englændere i syden, tyskere på øerne samt franskmænd og amerikanere i nord.
Gastronomi, natur og skønhed
WEEKEND: Den gastronomiske hovedstad for 2022 er blevet kåret, så lad os da smutte en tur til Sanlúcar de Barrameda.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.