Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongelig flugt fra omstridt luksusvilla

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/09/2013 - 10:44

Kendte & kongelige


Royal millionvilla er nu sat til salg på grund af uheldig skattesag.

 Royal millionvilla er nu sat til salg på grund af uheldig skattesag. 

 

Kong Juan Carlos' yngste datter, Prinsesse Cristina, og hendes skandaleramte mand har sat deres luksuspalæ i Barcelona til salg for 9,8 millioner euro.

 


Kong Juan Carlos lånte oprindeligt sin datter 1,2 millioner euro som hjælp til at købe huset. Lånet har siden været under mistanke for at være en foræring, fordi det er rentefrit. Prinsessens mand hævder at det var en donation.

 

Sælges til russere

Den tre-etagers store villa i det eksklusive Pedralbes-kvarter er sat til salg hos ejendomsmæglerportalen Barcelonarent.info, der har specialiseret sig i at sælge til velhavende russere, skriver El Mundo.

 

Meget tyder på at parrets beslutning om at sælge huset har forbindelse til den omfattende skandalesag mod prinsessens mand, der er sigtet for skattesvig.

 

Portalen beskriver ejendommen som en ”luksusvilla i det mest prestigefyldte boligkvarter i Barcelona, i et stille og eksklusivt område, der giver maksimal fortrolighed” skriver El Mundo.

 

Renoveret for millioner
Det 1.000 kvadratmeter store palæ har syv soveværelser, ti badeværelser, en stor stue med pejs og elevator, samt 1.300 kvadratmeter have og en saltvands-swimmingpool.

 

Cristina og hendes mand, den tidligere olympiske håndboldspiller Inaki Urdangarin, købte ejendommen i 2004 for 5,8 millioner euro, og har siden spenderet mindst tre millioner på en omfattende modernisering og renovering.

 

Kongefamilien i krise
48-årige Cristina er afdelingsleder for den catalanske finanskoncern Caixa Banks sociale program. Hun flyttede sidste måned til Geneve sammen med parrets fire børn. Her skal hun arbejde i tæt samarbejde med flere FN-institutioner.

 

Hendes mand vil derimod forblive i Barcelona. 
Skandalen har kastet Juan Carlos og hans familie ind i sin værste popularitetskrise i hans næsten 40 år lange regenttid.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.