Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongelig skilsmisse?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 08/09/2014 - 01:00

Kendte & kongelige


Er der hold i rygterne om, at Kong Juan Carlos I og Dronning Sofias krise-ægteskab nu får sin endelige afslutning? Det mener den italienske pr...

Er der hold i rygterne om, at Kong Juan Carlos I og Dronning Sofias krise-ægteskab nu får sin endelige afslutning? Det mener den italienske presse.

 

Både den daglige nyhedsavis La Repubblica og den italienske version af nyhedswebstedet Huffington Post hævder, at den tidligere konge af Spanien og hans hustru overvejer at gøre en ende på deres omdiskuterede ægteskab, og at der om kort tid kommer en officiel bekendtgørelse.

 

Kilder fra de kongelige gemakker i Madrid har for længst afsløret, at den Don Juan og Sofia bor i helt adskilte fløje i Zarzuela Paladset – rent faktisk i forskellige huse - og kun kommunikerer med hinanden via deres sekretærer.

 

De hverken ser eller taler med hinanden, undtagen under de officielle forpligtelser, når de skal holde facaden, skriver den italienske avis. Og nu hvor Juan Carlos den 1. ikke længere har sine forpligtelser på tronen, forhindrer intet parret i at gå hver til sit.


 

Knas i ægteskabet


Eksperter i royale forhold siger, at både den tidligere konge og hans hustru har været enormt ensomme og frygtede weekender og helligdage, når de ikke skulle arbejde.


 

Juan Carlos kom flere gange på forsiden af verdens aviser efter rygter om en sand perlerække af ægteskabelige sidespring.

 

Og i en biografi om Dronning Sofia hævdes det, at hendes mand har haft mere end 1.500 kvindelige bekendtskaber, herunder den dansk-tyske prinsesse Corinna zu Sayn-Wittgenstein.

 

Klik her for at se og læse mere 

 

Ikke set hinanden siden juli

Dronning Sofia har meddelt, at hun gerne vil bruge et par måneder på at besøge noget familie i München og slappe af på Mallorca, som hun eventuelt vil flytte permanent til for at koncentrere sig om velgørenhed.

 

Det siges, at Dronning Sofia og Kong Juan Carlos har ikke set hinanden siden midten af juli, skriver Thinkspain.

 

En skilsmisse mellem det tidligere kongepar vil være den første nogensinde i den spanske kongefamilie samt inden for et blods-beslægtet familiemedlem til en regerende monark, efter splittelsen mellem kong Felipe den 6.s storesøster, Infanta Elena og hendes mand, Froilán og Victoria Federica far Jaime de Marichalar.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.