Kongen sover hjemme igen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/09/2011 - 12:00
Kendte & kongelige
Allerede mandag morgen klokken 7:30 forlod Kong Juan Carlos Hospital USP San José i Madrid. Han havde kurs direkte mod paladset La Zarizuela, h...
Allerede mandag morgen klokken 7:30 forlod Kong Juan Carlos Hospital USP San José i Madrid. Han havde kurs direkte mod paladset La Zarizuela, hvor kan skal komme til hægterne efter operationen.
Søndag aften klokken 21:15 blev kongen indlagt på hospitalet og i løbet af natten var han igen på operationsbordet for at få rekonstrueret akillessenen i den venstre fod. Operationen varede halvanden time og ifølge hospitalets direktør, Javier de Joz, forløb den ”tilfredsstillende uden komplikationer”. Det fortalte han til pressen umiddelbart efter, at Kongen var haltet ind i en bil med tonede ruder og kørt fra hospitalet.
Smutter på kontoret denne uge
Kong Juan Carlos vil i de kommende uger være nødt til at tage den med ro for at komme sig.
Ikke desto mindre håber Hans Majestæt på at kunne tage på kontoret og arbejde lidt allerede i slutningen af denne uge. Der vil dog gå lidt længere tid før han deltager i offentlige handlinger. Kongehuset regner med, at kongen vil genoptage sine forpligtelser i fuldt omfang i slutningen af i september.
Tredje gang er lykkens?
Det er tredje gang på bare halvandet år, at Kong Juan Carlos været under kniven.
Den mest komplicerede operation fandt sted i maj sidste år i Barcelona. Her fjernede lægerne en knude i kongens højre lunge. Den viste sig – heldigvis – at være godartet.
Den 3. juni 2011 måtte Hans Majestæt endnu engang på hospitalet for at få en protese i det højre knæ. Siden da har Kongen været tvunget til at gå med stok og senere benytte en ortopædisk støvle på venstre fod.
Kong Juan Carlos fylder 74 år den 22. november.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.