Økonomisk vækst er en and

Slå koldt vand i blodet. Spaniens indflydelsesrige sparekasseforening FUNCAS vender tommelfingeren nedad, når det gælder regeringens optimisme om en kraftig økonomisk vækst.

Udsigt til vedvarende økonomisk krise i Euro-landene kommer nemlig til at lægge en dæmper på udsigterne til en markant fremgang for den spanske økonomi.

Forskellen på inflation, disinflation og deflation?

Klik her for at undgå denne meddelelse fra den 1.oktober, og få oven i købet 15 dage gratis ved tilmelding inden den 28. september

Mens regeringens økonomiske vismænd forudsiger, at der i år kommer gang i økonomien med en vækst på 1,5 procent og hele to procent til næste år, vurderer La Fundación de las Cajas de Ahorros (FUNCAS), at væksten i år bliver på højst 1,3.

De andre ødelægger det for Spanien

Det er dog alligevel en smule mere end OECD, der i sin seneste årsrapport forudsiger vækst i år på 1,2 og næste år på 1,6 procent.

”Der kommer ganske vist en stigning i det indenlandske forbrug, men det er ikke nok til at opveje konsekvensen af stagnation i de europæiske økonomier, som kommer til at bremse fremgangen i den spanske økonomi. Den største risiko er udviklingen i euro-zonen, hvis største økonomier er i recession eller i stagnation,” oplyser FUNCAS i sin seneste rapport.

Sparekasseforeningen fastholder dog sine forventninger til en økonomisk vækst på hele to procent til næste år. Den anslår også, at virkningen af de seneste tiltag fra den europæiske centralbank ECB er ”begrænset”, med mindre de bliver fulgt op af ændringer i finanspolitikken og strukturreformer i de værste ramte euro-lande.

Biligere mad og brændstof

FUNCAS vurderer, at arbejdsløsheden fortsat vil være på 24,5 procent ved dette års udgang. I 2015 vurderes det dog til at være faldet til 22,5 procent. Nedbringelse af ledigheden i Spanien er vanskeliggjort af et kanonhøjt underskud på de offentlige finanser.

Det spanske forbrugerprisindeks faldt i øvrigt i august for anden gang i træk. Nedgangen var på 0,5 procent. Hovedårsagen er faldende fødevare- og brændstofpriser. Det er det største fald i inflationen siden 2009.

Inflation, disinflation og deflation

Inflation er, når priserne stiger.

Eksempel: I en måned steg priserne med 1 procent og 1,2 procent i den næste måned. Pengene bliver mindre værd.

Disinflation er, når stigningerne i priserne er faldende, men stadigvæk er positive.

Eksempel: I en måned steg priserne med 1 procent og 0,8 procent i den næste måned. Pengene stadig bliver mindre værd, men i langsommere tempo.

Deflation er, når priserne falder og er negative.

Eksempel: I en måned steg priserne med 0,1 procent og faldt med -0,5 procent i den næste måned. Pengene bliver endnu mere værd.