Konservative i ny skandale
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/11/2010 - 12:37
Samfund og Politik
Bestikkelse, falske fakturaer og ulovlig partistøtte er bare nogle af de anklager, der nu rettes mod den konservative kommunalbestyrelse i Ciudad ...
Bestikkelse, falske fakturaer og ulovlig partistøtte er bare nogle af de anklager, der nu rettes mod den konservative kommunalbestyrelse i Ciudad Real.
En lokal virksomhedsleder Jesús Manuel Rosado fra firmaet Global Sport står nu frem og har anmeldt det konservative parti for en række ulovligheder, som også implicerer byens borgmester, Rosa Romero.
Rosado hævder, at han blev tvunget til at betale 3.000 euro i partistøtte til det konservative parti. Beløbet blev godtgjort gennem fakturaer, udstedt i kommunens navn.
Han hævder også, at kommunens indkøbschef, Juan Carlos Mascuñana, havde foreslået, at regningen for en ombygning af borgmesterens privatbolig blev udstedt til kommunen, selvom regningen aldrig blev betalt.
Begik embedsmisbrug for at skjule embedsmisbrug
Rosado hævder desuden, at han har købt maskiner og sportsudstyr for 7.500 euro hos et firma, der tilhører ægtefællen til en af partiets kommunalbestyrelsesmedlemmer. Udstyret blev bagefter solgt videre til kommunens sportsudvalg for at dække over mistanke om embedsmisbrug.
Endelig hævder Rosado, at han blev pålagt at købe 150 billetter til en koncert med Alejandro Sanz i Ciudad Real for at sikre, at koncerten blev en økonomisk succes. Beløbet blev bagefter dækket ind med falske regninger til kommunen.
Borgmesteren har indtil videre pure afvist beskyldningerne.
Kan måske også interessere dig
Efter Zapatero-chok: PSOE bløder vælgere til Sumar, mens PP kun stiger svagt
Ny DYM-prognose viser de politiske vinde i Spanien.
Kærlighed, sangria og hårde kontanter: Derfor skal du tale om penge, før du gifter dig med en spanier
Uanset om du forelsker dig i den flotte receptionist eller smukke kvinde, så undgå det finansielle kulturchok før dit spanske drømmebryllup
Der findes (næsten) ikke ord til at beskrive, hvor flot her er, men vi prøver!
La gruta de Las Maravillas er et - ja - vidunderligt syn.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















