Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Konservative indtager Torrox

Skrevet af Pia Bruun, ons, 25/08/2010 - 12:33

Samfund og Politik

Der er lagt op til et storstilet stævnemøde, når den konservative partiformand, Mariano Rajoy, på fredag kommer til Torrox.

Der er lagt op til et storstilet stævnemøde, når den konservative partiformand, Mariano Rajoy, på fredag kommer til Torrox.

Sammen med formanden for partiets afdeling i Andalusien, Javier Arenas, vil Rajoy præsentere sit partis spidskandidater i La Axarquía, øst for Málaga.

Der er ni spidskandidater på valglisterne øst for Málaga: Partiet stiller op i Rincón de la Victoria med Francisco Salado, i Vélez Málaga med Francisco Delgado, i Nerja med José Alberto Armijo, i Torrox med Óscar Medina, i Algarrobo med Pilar Díaz, i Benamocarra med Abdeslam Lucena, i Comares med Manuel Robles, i Cútar med Francisco Javier Ruiz og i Cómpeta med José Luis Torres.

På det konservative partis valgprogram står blandt andet anlæggelsen af en ny boulevard langs middelhavskommunerne øst for Málaga.

Der er kommunalvalg i Spanien til maj næste år.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.