Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Konservative står til 800 års fængsel

Skrevet af Pia Bruun, ons, 21/01/2015 - 12:51

Krimi og katastrofe

KORRUPTION: 41 tiltalte i sag om om bestikkelse, korruption og ulovlig finansiering af det konservative parti, står til voldsom fængselsstraf.

Der er flere hundrede års fængsel til de tidligere konservative topledere, der er står anklaget i forbindelse med den såkaldte Gurtel-sag.

Sagen handler om bestikkelse, korruption og ulovlig finansiering af det konservative parti.

De 41 tiltalte i den første del af sagen står tilsammen til næsten 800 års fængsel.

Sundhedsminister står også for skud

I et 512-sider lang anklageskrift nævner statens anklagere, Concepción Sabadell og Concepción Nicolás, at også tidligere sundhedsminister Ana Mato - som blev tvunget til at træde tilbage i slutningen af november – har nydt godt af netværkets forbrydelser, selv om hun hævder, at hun ikke selv var vidende om det.

Anklagerne kræver, at netværkets bagmand, Francisco Correa, får 123 års fængsel for at være hjernen bag den massive Gürtel bestikkelses-skandale, der har sværtet det regerende konservative parti PP til, både på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Statens advokater kræver, at partiets tidligere kasserer, Luis Bárcenas, får 43 års fængsel for at have tilegnet sig selv 48 millioner euro, som blev skjult på hemmelige schweiziske bankkonti.


Bárcenas har angiveligt også holdt parallel-regnskaber for det konservative parti og har indgivet beviser, der tyder på ulovlig finansiering og udbetalinger til top PP-embedsmænd.

Langvarig sag

Gürtel-undersøgelsen har stået på i fem år. Der var næsten 200 mistænkte, hvoraf hovedparten var private erhvervsfolk og konservative embedsmænd.

Correa skabte sin korrupte forretnings-ring i 1990'erne, og begyndte at organisere politiske begivenheder og partikampagner for PP. Han brugte sine kontakter til at sikre offentlige kontrakter til sine virksomheder ved at bestikke relevante embedsmænd med penge eller dyre gaver.

Dommeren mener, at mindst 348 arrangementer eller kontrakter i Madrid-regionen var direkte eller indirekte tildelt Correa-kontrollerede selskaber. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.